Punkt 5 Musikpuljen, retningslinjer og procedure
Beslutningstema
Beslutning: Retningslinjer og procedure for tilskud fra Musikpuljen.
Sagsfremstilling
Den på musikudvalgets møde den 27. februar 2024 nedsatte arbejdsgruppe fremlægger udkast til retningslinjer og procedure for tilskud fra Musikpuljen i perioden 2024-2027.
Musikudvalget fik på mødet den 27. februar 2024 fremlagt de hidtidige retningslinjer og procedure for tilskud fra Musikpuljen. Retningslinjerne blev fremlagt til indledende drøftelser med henblik på beslutning på et senere møde om, hvordan nuværende musikudvalg vil prioritere at støtte musiklivet.
Musikudvalget nedsatte en arbejdsgruppe, der fik til opgave at udarbejde et udkast til retningslinjer og procedure for perioden 2024-2027 til drøftelse og beslutning på nærværende møde.
Udkastet vedlægges.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Musikpuljen har en årlig ramme på ca. 200.000 kr.
Sagen afgøres i
Svendborg Musikudvalg
Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 17-04-2024
Godkendt med en enkelt ændring.
Der sker tilretning på hjemmesiden og udsendes pressemeddelelse om nye retningslinjer samt undersøges mulighederne for udarbejdelse af en lille videofilm om musikudvalget.
Ole Folke og Maja Kvist var fraværende.