Punkt 11 Orientering
Beslutningstema
Sager til orientering.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
Udvalgsmedlemmer:
Administrationen:
Orientering om bygningsfornyelse i Ny Hesselager:
I Hesselager har der i forbindelse med områdefornyelsen været første ansøgningsfrist for støtte til bygningsfornyelse indenfor kulturmiljøet Ny Hesselager. Der indkom i alt 10 ansøgninger, som har resultereret i, at administrationen har givet tilsagn til 8 ejendomme om støtte til istandsættelser for samlet omkring 800.000 kroner. Ejendommenes beliggenhed kan ses på vedhæftet bilag 1. (Bilag 1. Orientering om bygningsfornyelse i Ny Hesselager). Istandsættelsen skal som udgangspunkt være gennemført inden for 6 måneder. Der er afsat en ramme på 1 mio. kr. til første ansøgningsrunde. Restbeløbet overføres til næste ansøgningsrunde, hvor der er ansøgningsfrist den 24. juni 2024.
Orientering om færdig potentialeplan for Thurø:
Potentialeplanen for Thurø er nu færdig. Siden efteråret 2023 har Thurø Lokalråd sammen med konsulenterne fra Urban Goods arbejdet på potentialeplanen for Thurø lokalområde. Undervejs har de bl.a. fået 1071 spørgeskemabesvarelser og afholdt to velbesøgte borgermøder. Potentialeplanen består af: Bilag 2 (Bilag 2. Udviklingsplan for Thurø - pixi-version) og Bilag 3 (Bilag 3. (Handlingskatalog Thurø - den lange version). De består dels af en analysedel med borgernes ønsker til udviklingen af deres lokalområde og dels af et handlingskatalog med konkrete forslag til handlinger indenfor fem temaer. Handlingskataloget indeholder både mindre handlinger som lokalrådet og borgerne selv kan arbejde videre med og større handlinger fx trafikanalyse og tiltag, som forudsætter kommunens involvering. Lokalrådet arbejder den kommende tid bl.a. med at organisere frivillige borgere i arbejdsgrupper, der skal følge op på handlingerne.
Kommende sager:
Forventede sager til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets møde den 7. maj 2024:
- Temamøde om detailhandel med invitation til hele Kommunalbestyrelsen
- Ansøgning om udvidelse af biogasanlæg på Tåsinge
Sagen afgøres i
Plan- og Lokalsamfundsudvalget.
Beslutning i Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 02-04-2024
Orienteringen blev taget til efterretning.