Punkt 4 Punkt til behandling fra Venstres kommunalbestyrelsesgruppe
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsesmedlem Mustafa Diken (V) ønsker på vegne af Venstres kommunalbestyrelsesgruppe følgende optaget på kommunalbestyrelsens dagsorden den 27. februar 2024:
” Emne: Ordentlig Kommunikation
Indstilling:
Venstre indstiller til at vi i Kommunalbestyrelsen vælger, samarbejde og kommunikation, som et emne til vores temadag i marts.
Sagsfremstilling:
Uanset hvilke udfordringer vi sidder med i de forskellige udvalg og i Kommunalbestyrelsen, skal vi kunne samarbejde på kryds og tværs.
Vores arbejdsvilkår, som medlemmer af Kommunalbetyrelsen i Svendborg, er fortsat et emne, der er meget fokus på.
Tilbage i marts 2022, var vi alle i den nye Kommunalbestyrelse inviteret med til et seminar, hvor der blev drøftet forskellige emner.
Et af emnerne var også samarbejde blandt medlemmerne af Kommunalbestyrelsen, hvor der blev drøftet kommunikation med og om hinanden. Her var vi alle enige om at vi skulle tale ordentligt om hinanden, uanset hvor uenige vi måtte være.
Denne ordentlighed ser vi desværre, kan være svær at opretholde. Både i Rådhussalen og i pressen.
Dette er også italesat flere gange, af forskellige medlemmer af Kommunalbestyrelsen, både i salen og i pressen.”
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27-02-2024
Godkendt.
Afbud fra Jesper Ullemose (V). Som suppleant deltog Freja Blegholm Hansen (V).