Punkt 13 Status på energipriser (el og naturgas)
Beslutningstema
Orientering om markedssituationen på levering af el og naturgas til Svendborg Kommunes bygninger samt beslutning om valg af strategi ved fremadrettede aftaleindgåelser på leverance af el og naturgas til Svendborg kommune, herunder fastsættelse af ønsket risikovillighed.
Indstilling
Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,
- at redegørelsen tages til efterretning, og
- at model 3 anvendes og med prissætning efter model 5, så snart det ud fra markedssituationen vurderes hensigtsmæssigt.
Sagsfremstilling
Markedspriserne på el og naturgas har været markant stigende siden 2. halvår 2021 og grundet udløb af eksisterende aftaler på både el og naturgas har de senest indgåede fastprisaftaler medført markant højere priser for Svendborg Kommune, hvilket medfører en øget udgift til driften af de kommunale bygninger. Senest har Ruslands invasion i Ukraine eskaleret markedssituationen.
På mødet gives en status på prisudviklingen, betydningen for det kommunale budget og hvordan områderne hidtidigt har været håndteret.
Svendborg Kommunes aftale på levering af el er fastlåst i hele 2022, mens at kommunens aftale på levering af naturgas aktuelt kun er fastlåst i 1. kvartal 2022, og kræver derfor fornyet stillingtagen til kommende aftaleperiode inden udgangen af marts måned.
Som følge af den usædvanlige markedssituation med voldsomme prisudsving til følge, ønskes der en drøftelse af tilgangen til energipriserne, og i forlængelse heraf en beslutning om valg af strategi i forhold til håndtering af aftalerne på begge områder.
Notat om status på energipriser og valg af strategi på fremadrettede aftaleindgåelser er vedlagt som bilag.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Økonomiske konsekvenser vil afhænge af markedsudviklingen og ønsket risikovillighed. Finansiering af energirådgiver søges afholdt indenfor den afsatte driftsramme.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22-03-2022
Godkendt.
Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V).