Punkt 12 Situationen i Ukraine
Beslutningstema
Kommunens håndtering af situationen i Ukraine
Indstilling
Direktionen indstiller, at
Sagsfremstilling
Ukrainere, som kommer til Danmark
Den kommunale opgave i forhold til de Ukrainere som opholder sig i Svendborg Kommune, beror på om Ukrainerne søger asyl eller om de opholder sig i landet på pas/visum.
Ukrainske statsborgere, som er i Danmark, kan søge om asyl. Hvis de ønsker at søge asyl, skal de henvende sig til politiet. Hvis en ukrainsk statsborger har søgt asyl, bliver vedkommende som udgangspunkt indkvarteret på et asylcenter. Det er Udlændingestyrelsen, der er ansvarlig for indkvarteringen og vælger, hvilket center asylansøgeren skal bo på. Udlændingestyrelsen er også ansvarlige for forsørgelsen af asylansøgeren. Ved tildeling af asyl, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune ansøgeren skal bo. I denne situation vil det være den pågældende kommune, som skal sørge for at anvise en bolig og har ansvaret for forsørgelsen mv.
På grund af den særlige situation i Ukraine, har et flertal i Folketinget indgået en aftale om ny særlov. Den særlige lov skal sikre, at ukrainske statsborgere hurtigt kan få en midlertidig opholdstilladelse og skabt grundlag for en hverdag med skole, uddannelse og arbejde i Danmark. Det følger af aftalen:
- At fordrevne ukrainere ikke behøver at søge om asyl for at få opholdstilladelse efter den nye særlov.
- At særloven som udgangspunkt vil omfatte ukrainske statsborgere og personer med flygtningestatus i Ukraine samt medfølgende kernefamilie og andre familiemedlemmer forsørget i samme husstand.
Den nye særlov forventes endeligt behandlet den 16. marts 2022. Tanken er, at personer omfattet af målgruppen meget hurtigt herefter vil kunne få opholdstilladelse efter særloven.
For allerede nu at give kommunerne lovhjemmel til at hjælpe de Ukrainere, som opholder sig i landet på pas/visum, er der fremsendt et aktstykke fra Indenrigs- og Boligministeriet, hvorved der etableres hjemmel frem til den forventede ikrafttræden af særloven. Det betyder, at kommunerne allerede nu har mulighed for at hjælpe med indkvartering og forplejning til Ukrainerne.
Særloven forventes at give kommunerne mulighed for at hjælpe Ukrainerne, med indkvartering, tilbud om danskundervisning, skole- og dagtilbud til børn, smidigt ind på arbejdsmarkedet.
På nuværende tidspunkt er der kommet flere Ukrainere til Svendborg Kommune, som bor privat. Kommunen har ikke kendskab til, hvor mange Ukrainere der på nuværende tidspunkt opholder sig i Svendborg Kommune
Skoler, dagtilbud og sundhedsydelser
Når særloven træder i kraft, skal kommunerne stille undervisning, dagtilbud og sundhedsydelser til rådighed.
Venskabsbyer
Svendborg Kommune har ingen venskabsby samarbejde i Rusland.
Hjælpeorganisationer
Svendborg Kommune har indledt et tæt samarbejde med hjælpeorganisationer
Indkøb
KomUdbud oplyser, at ingen kommuner umiddelbart har handel med russiske leverandører i de indkøbsaftaler der er. Hermed forstået ingen umiddelbare direkte forbindelser. Tonax har dog som leverandør af høretekniske hjælpemidler oplyst, at de får produceret en produktserie i Rusland. Produkterne er bl.a. nogle alarmsendere til hørehæmmede. Tonax tager afstand fra den russiske forbindelse, og er ved at omlægge produktionen, så der findes en anden leverandør.
SKI har meldt ud, at der ikke er russiske leverandører på deres aftaler, dvs. overvejende IT-aftaler som kommunerne og staten benytter. I forhold til komponenter/delkomponenter som kommer fra Rusland, oplyser de leverandører, som SKI har været i dialog med, at de arbejder på at udfase og finde erstatninger til varer, tjenesteydelser og komponenter, der kommer fra Rusland. De konkrete varer/ydelser, som kan henføres til produktion i Rusland, er dog ikke noget som kommunen aftager.
HØRKRAM, som er leverandør på SKIs fødevareaftale, har orienteret om, at de ikke har russiske varer i sortimentet. Det kan dog ikke udelukkes, at der langt nede i leverandørkæden kan være råvarer, som kan være produceret i Østeuropa, evt. Rusland, og som medgår i fremstilling af fødevarer til fx det nordiske marked.
For så vidt angår kommunens egne indkøbsaftaler viser afdækningen følgende.
I forhold til indkøb af IT er der ikke fundet levandører med russiske forbindelser eller produkter fra Rusland. Det samme gør sig gældende for øvrige vareaftaler.
Naturgas: Energifyn anslår, at ca. 25 - 40 % af naturgassen i Danmark/EU kan henføres til Rusland, i realiteten er gassen som modtages et mix af gas fra mange forskellige steder, så det er svært at anslå nærmere.
Der har været en konkret mistanke i forhold til muligt russisk ejerskab af en leverandør, som kommunen har aftale med på drift af nødkald på ældreområdet. En grundig afdækning hos leverandøren har dog vist, at det russiske ejerskab kan afkræftes, da den reelle ejer er EU-statsborger.
Byggematerialer: Kommunen er ikke bekendt med at kommunens entreprenører/leverandører får leverancer fra Rusland.
Værdipapir
Kommunens formueplejere (Formueforvalterene er Danske Capital, SEB og Fynske Bank) har oplyst, at kommunen ikke har værdipapirer i Rusland, hverken direkte eller indirekte via investeringsforeninger.
Cyberkriminalitet /IT
Der henvises til sagen på Økonomiudvalgets dagsorden.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Regeringen og KL er med aftalen om modtagelse af fordrevne ukrainere af 11. marts 2022 enige
om, at den ekstraordinære situation vil medføre et pres på den kommunale service på bl.a. dagtilbuds-, skole- og sundhedsområdet. Samtidig står kommunerne over for en stor opgave med hurtigst muligt at integrere og finde egnede boliger til fordrevne ukrainere. Regeringen og KL er enige om at følge udviklingen tæt og håndtere de økonomiske merudgifter, også i forhold til serviceområderne, for 2022 i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2023.
Lovgrundlag
Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (L145).
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
Beslutning i Økonomiudvalget den 22-03-2022
Taget til efterretning
Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V).