Punkt 3 Overførsler fra regnskab 2021 samt budgettiltag for 2022
Beslutningstema
Godkendelse af bevillingsoverførsler fra regnskab 2021 samt budgettiltag for 2022.
Indstilling
Direktionen indstiller til Kommunalbestyrelsen, at:
- Kommunens almindelige overførselsprincipper som udgangspunkt følges
- Opgjorte merudgifter/mindreindtægter på 33,9 mio. kr. afledt af covid-19 kompenseres.
- Særlige udfordringer/finansiering på 46,7 mio. kr., hvortil der kommer anlægsudgifter, finansieres via puljer for regnskabsafslutning og områder uden overførselsadgang
- Restbudget for serviceudgifter på 69,9 mio. kr., anlægsudgifter på 108,7 mio. kr. og udskudt lånoptagelse overføres på 46,7 mio. kr. overføres til 2022.
- Nævnte drifts-/anlægsoverførsler omplaceres.
- Manglede finansiering på 9,8 mio. kr. finansieres ved reduktion i positive overførsler for serviceudgifter til 2022 på udvalgsniveau.
- Udvalgenes serviceudgifter i 2022 reduceres med 25 mio. kr. fordelt på baggrund af udvalgenes relative andel af de samlede serviceudgifter.
- Der på baggrund af periodisering overføres anlægsprojekter fra budget 2022 til budget 2023 på 60,7 mio. kr.
- Udestående finansiering af nye dagtilbudspladser på 20,6 mio. kr. hermed er finansieret
- Der gives en tillægsbevilling på 15 mio. kr. som en pulje til imødegåelse af stigende anlægspriser, og at administrationen bemyndiges til at udmønte puljen på konkrete projekter med rapportering til TMU og ØK i forbindelse med koncernrapporten
- Finansiering af de øgede anlægsudgifter i 2023 indgår i drøftelserne på anlægsseminaret den 26. april 2022.
Sagsfremstilling
Som led i regnskabsaflæggelsen 2021 fremlægges direktionsnotat omhandlende overførsler fra 2021 til 2022.
Ved udarbejdelse af overførselsregnskabet er det lagt følgende bærende hensyn til grund:
- Tillid til og klarhed om overførselsreglerne.
- Ekstraordinære regnskabsudfordringer søges dækket ind.
- Udgifter afledt af covid-19 kompenseres.
Regnskabsudfordringer især på myndighedsbudgetterne på ældre-, social- og familieområdet overføres ikke, ligesom covid-19 relaterede udgifter på netto 33,9 mio. kr. kompenseres. Udgifter afledt af Covid-19 er beskrevet nærmere i vedlagte bilag.
Finansiering af særlige udfordringer og Covid-19 tilvejebringes primært fra puljer for regnskabsafslutningen og mindreforbrug, der efter overførselsreglerne tilgår kassen.
Herefter resterer en manglende på 9,8 mio. kr., som foreslås finansieret ved forholdsvis reduktion af udvalgenes samlede positive overførsler for serviceudgifter.
Af særlige udfordringer indgår også omfordeling af anlæg og driftsbevillinger.
På denne baggrund vil overførslen til 2021 udgøre serviceudgifter 60,1 mio. kr. og anlægsudgifter 108,7 mio. kr.
Resultat af ordinær drift udviser et overskud på 152,4 mio. kr. mod vedtaget budget på 172,7 mio. kr.
I forhold til servicerammen (vedtaget budget 2021) udviser regnskabet et merforbrug på 71,6 mio. kr. inkl. covid-19 relaterede udgifter på 33,9 mio.kr.
Lån og deponering, brugerfinansieret, kursreguleringer og finansforskydninger udviser en samlet mindreindtægt på 66,0 mio. kr., og hvoraf 46,7 mio. kr. søges overført til 2022.
Overførslerne og Budget 2022
Serviceudgifter:
I budget 2022 udgør serviceudgifterne 2.764,9 mio.kr. svarende til kommunens serviceramme.
Overførslerne af serviceudgifter fra 2021 udgør 60,1 mio. kr., hvilket medfører en betydelig stigning i budgettet i forhold til servicerammen, samt en betydelig økonomistyringsopgave i forhold til overholdelse af rammen. Det skal bemærkes, at det formentlig er en udfordring for de fleste kommuner og der er således umiddelbart en stor risiko for en statslig sanktion i 2022.
Hertil kommer at udfordringerne med stigende energipriser og pres på myndighedsbudgetterne umiddelbart vil presse servicerammen yderligere. Første bud herpå vil foreligge i forbindelse med budgetopfølgning pr. 31. marts 2022, der forelægges udvalgene i maj 2022.
I forlængelse heraf anbefaler direktionen, at udvalgenes serviceudgifter i 2022 reduceres med 25 mio. kr., som fordeles på baggrund af udvalgenes serviceudgifters procentvise andel af de samlede serviceudgifter.
Anlægsudgifter:
I budget 2022 udgør anlægsudgifterne netto 156,0 mio. kr. Overførslerne fra 2021 udgør i alt netto 108,7 mio. kr., hvorefter det korrigerede anlægsbudget 2022 udgør netto 264,7 mio. kr. Hertil kommer anlægsudgift på 20,6 mio. kr. vedr. etablering af nye dagtilbudspladser, som Økonomiudvalget har besluttet skal findes ved regnskabsafslutningen 2021 eller i budget 2022.
Overophedning i bygge- og anlægssektoren har medført stigende priser, som medfører at allerede budgetlagte anlægsprojekter ikke kan finansieres inden for det nuværende budget.
I forlængelse af ovennævnte har administrationen jf. vedlagte bilag foretaget en periodisering af det korrigerede anlægsbudget for 2022 ud fra, hvad det er muligt at realisere i 2022. Oversigten viser, at der på det foreliggende grundlag kan overføres 60,7 mio. kr. til 2023, hvorefter det korrigerede anlægsbudget udgør 241,7 mio. kr.
Direktionen anbefaler, at projekterne overføres til budget 2023, og at provenuet medgår til udestående finansiering af nye dagtilbudspladser på 20,6 mio. kr. og afsættelse af en pulje til stigende anlægspriser på 15 mio. kr., Den manglende finansiering i 2023 drøftes efterfølgende på anlægsseminaret den 26. april 2022.
Det skal bemærkes, at selvom kommunens gennemsnitlige likviditet ultimo februar 2022 udgør 222,3 mio.kr. er den stadig relativ lav sammenholdt med andre kommuner, og såfremt anlægsoverførslerne til 2023 ligger væsentligt under niveauet for overførsler fra 2021 til 2022, vil det presse kommunens likviditet yderligere. Hertil skal bemærkes, at der udover likviditetsrisici jf. ovenfor også er begrænsede risiko-/bufferpuljer i budgetoverslagsårene
(Direktionsnotat om overførsler er vedlagt.)
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Direktionens indstilling udgør en samlet gen-/tillægsbevilling på 122,1 mio. kr., heraf udgør serviceudgifter 60,1 mio. kr.
Serviceudgifter 2022 reduceres herefter med 25,0 mio. kr.
Herudover tilføres anlægsbudget 2022 henholdsvis 20,6 mio. kr. og 15,0 mio. kr., samtidig med at der periodiseres 60,7 mio. kr. fra 2022 til Budget 2023.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen.
Lovgrundlag
Svendborg Kommunes bevillingsregler.
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Beslutning i Økonomiudvalget den 22-03-2022
Godkendt, idet bullit 10 udsættes. Liste Ø var imod, idet man ønskede en anden fordelingsnøgle mellem overførslerne og serviceudgifterne.
Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V).
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29-03-2022
Godkendt. Liste Ø var imod, idet man ønskede en anden fordelingsnøgle mellem overførslerne og serviceudgifterne.
Afbud fra John Arly Henriksen (A). Som suppleant deltog Claus Krossteig (A).