Punkt 13 Forslag til tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031 med henblik på kloakering af et område i Vindeby
Beslutningstema
Beslutning om, at forslag til tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031 offentliggøres i 10 uger.
Tillægget har til formål at tilvejebringe det formelle grundlag for kloakering af husspildevand og håndtering af tag- og overfladevand for de udpegede områder.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at
- Forslaget til tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031 offentliggøres i 10 uger.
Sagsfremstilling
Der spildevandsplanlægges for et område i Vindeby, der dækker:
Bregningevej 35, 48, 48A, 50, 52, 54 og 56
Syrenvej 1-8, 10-13, 15, 17, 19, 21, 23, 25, 27, 29, 31 og 33
Vindeby Birkevej 17
Vindeby Lærkevej 3-26, 28, 30 og 32
Vindeby Pilevej 1 og 3-20
Og et område på Thurø der dækker:
Gambøtvej 23-25
Området i Vindeby er i dag fælleskloakeret. I 2019 etablerede Svendborg Spildevand A/S en regnvandsledning i Vindeby Birkevej, for at kunne afhjælpe problemer med at aflede overfladevand på Vindeby Birkevej. Regnvandsledningen blev desuden forberedt til at kunne aftage regnvand fra Bregningevej, Syrenvej, Vindeby Birkevej, Vindeby Lærkevej og Vindeby Pilevej. Svendborg Spildevand A/S er nu klar til at separatkloakere området. Derfor foreslås det, at områdets status ændres til separatkloakeret via dette tillæg.
Området på Thurø er i dag fælleskloakeret. I forbindelse med byggemodningen af Gambøtvej etablerede Svendborg Spildevand A/S i 2020 en regnvandsledning i Gambøtvej.
Regnvandsledningen blev desuden forberedt til at kunne aftage regnvandet fra Gambøtvej 23, 24 og 25. For at følge dette, bliver området foreslået ændret til separatkloakeret ved dette tillæg.
En nærmere beskrivelse af områderne kan findes i bilag 1 (Bilag 1. Forslag til tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031).
Der findes 2 bilag til tillægget. Bilag 2 indeholder redaktionelle opdateringer til spildevandsplanen (Bilag 2. Redaktionelle opdateringer til tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031), imens bilag 3 indeholder miljøscreening af tillægget (Bilag 3. Miljøscreening af tillæg 3 til spildevandsplan 2020-2031).
Offentliggørelsen af tillægget foreslås forlænget til 10 uger i stedet for de normale 8 uger, da offentliggørelsesperioden inkluderer juleferien.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen ændring af CO2-udledning
Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, nr. 35 af 1. juli 2023.
Spildevandsbekendtgørelsen 1393 af 21. juni 2021.
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-12-2023
Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Beslutning i Økonomiudvalget den 12-12-2023
Indstilles.
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 19-12-2023
Godkendt.
Anne Katrine Olsen var inhabil og deltog ikke i sagens behandling.
Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Allan Østergaard (B).