Punkt 6 Nedsættelse af politisk følgegruppe i forbindelse med færgeanskaffelse
Beslutningstema
Nedsættelse af en politisk følgegruppe, der på vegne af kommunalbestyrelsen skal følge færgeprojektet frem til den forventede idriftsættelse i 2026
Indstilling
Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget,
- at der nedsættes en følgegruppe med deltagelse af udvalgsformanden samt 1-2 udvalgsmedlemmer samt
- at følgegruppen arbejder med udgangspunkt i nedenstående kommissorium
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen besluttede d. 29. november 2022 at følge Økonomiudvalgets, og Erhvervs- og Turismeudvalgets indstillinger om at bemyndige administrationen til at indgå aftale om levering af en standardfærge med forventet indsættelse på Svendborg-Skarø-Drejø i 2026.
Erhvervs- og Turismeudvalget besluttede d. 21. november 2022, at udvalget skal nedsætte en politisk følgegruppe.
Kommissorium for den politiske følgegruppe:
Følgegruppen nedsættes af Erhvervs- og Turismeudvalget og har til formål at følge færgeprojektet fra den politiske beslutning om igangsættelse til færgen er indsat på overfarten.
Det er ambitionen, at følgegruppen opnår et dybere kendskab til projektet end det der kan formidles på de ordinære udvalgsmøder. Følgegruppen skal i kraft af dette være med til give administrationen sparring i det videre arbejde, sikre administrationen et løbende politisk mandat og samtidig være med til at sikre en stærk politisk forankring frem til ibrugtagningen af den nye færge
Følgegruppen sammensættes af medlemmer fra Erhvervs- og Turismeudvalget. Udvalgsformanden varetager ledelsen af gruppen. Udvalget udpeger 1-2 medlemmer fra udvalget til følgegruppen.
Følgegruppen betjenes af Erhvervsafdelingen med erhvervschefen og havnemesteren som primære kontakter.
Mødefrekvens for følgegruppen vil variere i projektets varighed afstemt efter projektets faser. Administrationen foreslår, at der som udgangspunkt afholdes korte statusmøde via Teams, hvor der er fokus på fremdriften og de næste skridt.
Dertil vil administrationen foreslå, at følgegruppen inddrages i forbindelse med borgermøder, værftsbesøg etc.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Sagen afgøres i
Erhvervs- og Turismeudvalget
Beslutning i Erhvervs- og Turismeudvalget den 07-12-2022
John Arly Henriksen (A), Michael Hansen (A) og Anders Johansen (C) blev udpeget til følgegruppen.
Der var afbud fra René Haahr (V). Som suppleant deltog Per Nykjær Jensen (V).