Punkt 7 Godkendelse af reduktionsforslag samt frigivelse af anlægsmidler til etablering af " Byrum på Nordre Kaj"
Beslutningstema
Som led i budgetforliget for 2023 blev administrationen bedt om at undersøge mulighederne for at reducere anlægsprojektet for byrum og adgangsvej ved SIMAC. Der er nu gennemført licitation vedrørende ”Byrum på Nordre Kaj”. Som forventet overskrider det samlede tilbud det afsatte budget til projektet, og Teknik- og Miljøudvalget skal derfor træffe beslutning om reduktioner i projektet, for at sikre udførelsen af projektet indenfor den bevilgede anlægsramme.
Teknik- og Miljøudvalget skal desuden træffe beslutning om frigivelse af anlægsmidler ”Byrum og adgangsvej ved SIMAC”.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,
- At træffe beslutning om foreslåede projektreduktioner for minimum 3,8 mio. kr. i forbindelse med anlægsprojektet ”Byrum på Nordre Kaj”.
- At rådighedsbeløbet i 2023 på 13 mio. kr. frigives, til realisering af anlægsprojektet ”Byrum og adgangsvej ved SIMAC”.
Sagsfremstilling
Projektet omfatter byrum og adgangsvej i forbindelse med SIMAC og Svendborg Maritime Erhvervshus (SME). Formålet er at etablere velfungerende og smukke byrum, som sikrer en god sammenhæng mellem de nye bygninger og det omgivende havneområde. Projektforslaget er løbende koordineret med SMUC fonden og SME, som etablerer udendørs arealer på egne matrikler. Der er derfor ikke foreslået reduktioner, som påvirker grænsefladerne direkte.
Projektet er en del af den samlede ”Blå kant”- forbindelse og er udarbejdet med udgangspunkt i de samme materialer og kvalitetsniveau som anlægsprojektet på Frederiksø, der blev færdigt sommeren 2021. Det er sket for at skabe sammenhæng i karakteren af de nybearbejdede områder på havnen. Materialer og design er i begge projekter udvalgt med henblik på at bygge videre på havnens robuste og maritime karakter.
Som led i budgetforliget for 2023 blev administrationen bedt om at undersøge mulighederne for at reducere anlægsprojektet for byrum og adgangsveje ved SIMAC. På baggrund af tidligere anlægsoverslag forventede administrationen dog, at der skulle ske en nødvendig tilpasning af projektet, for at det kunne overholde anlægsrammen. På den baggrund besluttede Teknik- og Miljøudvalget på udvalgsmødet den 10. november 2022, at sagen efter endt licitation skulle forelægges igen med henblik på udvalgets valg af tilpasninger i projektet.
Det oprindelige projektforslag er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Projekt - Byrum på Nordre Kaj), hvor det er muligt at se projektets forskellige delområder på side 12.
Den 14. december 2022 blev der afholdt licitation, og Svendborg Kommune har modtaget i alt fire bud. Bedste bud er kommet fra Munck Forsyningsledninger.
For at sikre realisering af projektet indenfor den nuværende anlægsramme, skal der indarbejdes reduktioner i projektet på 3,8 mio. kr.
Administrationen har på den baggrund udarbejdet følgende forslag til mulige reduktioner i projektet (der også var omfattet som optioner i udbuddet). Forslagene er anført i en prioriteret rækkefølge på baggrund af administrationens faglige vurdering:
- Reducering af dele af kajfront udelades
- Entrepriseområdet mod vest udelades
- Reducering af vejprojekt mod nord, Nordre Havnevej
- Byrumsinventar udskiftes til katalogvarer
- Granitsten langs kajen udskiftes med OB belægning
Administrationen har i vurdering af besparelser valgt at bibeholde ”in-situ”-støbt beton på selve kajarealet, da denne belægning skaber sammenhæng i karakter og design med anlægsprojektet på Frederiksø. Derudover er anlægsprisen i tilbuddet for netop denne belægning bemærkelsesværdig lav og forventes derfor ikke at give en nævneværdig besparelse ved en ændring til eksempelvis mindre fliser. Endelig vil væsentlige ændringer, der ikke er beskrevet som optioner i udbuddet medføre, at udbuddet skal gå om.
Kajen kan fortsat bruges til fortøjning af større erhvervsskibe. Isætning og optagning af både forgår ved Hudes Plads.
Administrationen har i forlængelse af dialogen med bygherrerne fortaget besparelsen:
- Store fliser erstattes af små fliser på Strøget mellem SIMAC og SME
Administrationen har fortaget besparelsen:
- Inventar langs kajkant ændres til katalogvarer
En mere detaljeret beskrivelse af tilpasningsmulighederne er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Reduktionsforslag for Byrum på Nordre Kaj).
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Det samlede anlægsbudget for projekt ”Byrum og adgangsvej ved SIMAC” er på ca. 26,4 mio. kr. hvoraf ca. 7,1 mio. kr. finansieres via lånoptagelse. Der er i budgettet for 2023 afsat et rådighedsbeløb på 13 mio. kr., som søges frigivet.
Før eventuelle reduktioner i projektet er den samlede udgift estimeret til 30,2 mio. kr., hvilket er et forventet merforbrug på 3,8 mio. kr.
Udgifterne fordeler sig som følger:
For at overholde den samlede anlægsramme på 26,4 mio. kr. er der behov for at gennemføre reduktioner i projektet for minimum 3,8 mio. kr.
Administrationen har på den baggrund udarbejdet følgende forslag, anført i en prioriteret rækkefølge på baggrund af administrationens faglige vurdering:
Det vil ikke være muligt at reducere delvist i hver af de ovenstående reduktionsforslag.
CO2-Konsekvensvurdering
På grund af en reduktion af anlægsprojektet vil det medføre en mindre CO2-udledning end tidligere beregnet som følge af byggeri, vejarealer og belysning. Da det ikke er muligt at estimere omfanget af CO2-udledningen fra projektet, er det ikke muligt at afgøre den egentlige CO2-konsekvens.
Lovgrundlag
Lov om offentlige veje.
Sagen afgøres i
Teknik- og Miljøudvalget
Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 12-01-2023
Liste V og Liste B fremlægger forslag om at gennemføre projektreduktioner for i alt 4.387.000 kr., herunder:
- Entrepriseområdet mod vest udelades (1.947.000 kr.)
- Reducering af vejprojekt mod nord, Nordre Havnevej (792.000 kr.)
- Byrumsinventar udskiftes til katalogvarer (842.000 kr.)
- Granitsten langs kajen udskiftes med OB belægning (806.000 kr.)
Forslaget bringes til afstemning:
For stemmer 3 medlemmer: Liste V og Liste B.
Imod stemmer 4 medlemmer: Liste A og Liste Ø.
Dermed faldt forslaget.
Liste A og Liste Ø fremlægger forslag om at gennemføre projektreduktioner for i alt 3.803.000 kr., herunder:
- Reducering af dele af kajfront udelades (1.064.000 kr.)
- Entrepriseområdet mod vest udelades (1.947.000 kr.)
- Reducering af vejprojekt mod nord, Nordre Havnevej (792.000 kr.)
Forslaget bringes til afstemning:
For stemmer 4 medlemmer: Liste A og Liste Ø.
Imod stemmer 3 medlemmer: Liste V og Liste B.
Dermed var forslaget vedtaget.