Punkt 10 Orientering
Sagsfremstilling
Formanden
-
FOU
Der arbejdes på en ny Idrætspolitik gældende for 2023-2027. Ønske om at politikken bliver en mere aktiv del af de politiske prioriteringer i Svendborg Kommune, ex. på facilitetsområdet.
SIS
Har afholdt 2 møder siden sidst.
Der afholdes Prisfest i januar måned 2023.
Fokuspuljer under Folkeoplysningen, som kan støtte områderne udeliv, fælles gåture og ernæring samt fællesskaber på tværs.
Besparelser på budgettet rammer SPULT og Katapult.
Team Danmark aftalen skal fornyes for en ny 4-årig periode.
Kommunalbestyrelsesmedlemmet
Budget 2023 er blevet vedtaget siden seneste møde. Besparelser har været nødvendige, hvilket ikke har været en sjov øvelse. Blandt andet rammes SPULT.
På Kommunalbestyrelsens møde den 29711 drøftedes etablering af en Multiarena. Det forventes at Svendborg Kommune skal bidrage med ca. 3,0 mio. kr. til driften. Administrationen bemyndiges til at arbejde videre med sagen.
Administrationen
DKV-planer (Drift-, kontrol og vedligehold) er lovpligtige, og halinspektørerne er på seneste erfa-møde af CETS blevet vejledt om reglerne på området. ’
Administrationen har lavet mapper til alle haller med logbog for bygningsgennemgang, og har desuden mulighed for at få besøg af rådgiver.
Ved overnatningsarrangementer i haller skal arrangør ansøge BYG.
Der er ved at blive lavet en ”pixi-version” af ansøgningsproceduren, som kan sendes til foreninger, sammen med den nødvendige optegning af hallens lokaler. Hallerne skal selv sørge for at få optegnet lokaler/halrum til brug for større arrangementer og overnatning.
Haludvalgets forretningsudvalg, evt. repræsenteret ved formanden, og administrationen skal på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 9. januar og orientere om Haludvalgets virke og historie.
Problemer med unge menneskers adfærd i Svendborg Idrætscenter forsøges i øjeblikket at blive løst ved blandt andet med opsætning af ordensregler og kameraovervågning. Der er et godt samarbejde med Politi, SSP og foreningerne om udfordringerne.
Hallerne
Svendborg Idrætshal
Tennishallen skal forstærkes inden der kan etableres varme. Der udsendes orienteringsskrivelser til hallens bestyrelse, som herefter orienterer brugerne.
Svømmehallen
Vippestolene skal repareres.
Bassinlivredderprøven – 2 tilmeldes uddannelse som erhvervslivredder.
Vandtemperatur i Svømmehallen har haft stort fokus. Brugerne oplever at vandet er koldere end tidligere. Interne temperaturprøver og prøver taget af eksternt firma kan ikke bekræfte dette.
Ønsker et tidtagningsur med temperaturmåler i hallen. Der arbejdes på at ansøge fonde.
Ridehuset
Mangler fortsat at få implementeret elektronisk låsesystem
Arbejdet med en ny råderetsaftale for arealet på Porthusvej, og med fremleje af en del af arealet til Rideklubben, er påbegyndt. Den hidtidige aftale står til at udløbe.
Lundbyhallen
Døren er ikke altid låst op, når foreningerne møder frem til hallen. Har dialog med distriktslederen.
Halgulvet har flere gange ikke været gjort ordentligt rent.
SfB Huset
Er ved at være helt på plads i det nye hus.
Der er fortsat noget omkring 1 års gennemgangen, men det forventes løst.
Tæt på et salg af det gamle klubhus.
V. Skerninge Hallen
Fuld aktivitet fra morgen til aften, og også stor aktivitet i weekender.
Der arbejdes på at få Egebjerg Fodbold tilknyttet banerne omkring V. Skerninge Hallen, og hvor hallens omklædningsrum skal anvendes.
SG Huset
Generel god udlejning i SG Huset (ny og gl.)
Fokus på udearealer omkring hallerne – hvad kan vi og hvad må vi? Efterlyser en drøftelse af, om også udearealer kan indgå i hallerne/Haludvalget.
Skårup Kultur- og Idrætscenter
Har fået skiftet armaturer, så nu er der et rigtigt godt lys i hallen.
Thurøhallen
Der er meget aktivitet i hallen, og Fitness har stor succes med ca. 300 medlemmer.
Rantzausmindehallen
Omklædningsrummene ikke klar endnu, da der mangler endelig godkendelse.
Der er masser af aktivitet i hallen.
Tvedhallen
Det kører godt i Tvedhallen. Så godt, at der er knaphed på timer, og ikke alle bookingansøgninger kan imødekommes. Tved G&I har aktiviteter i flere haller, og ønsker nu at arbejde på en udvidelse af hallen med en ½ hal.
Tåsingehallen
Tilsynsbesøg fra Beredskab Fyn. Forhold skal bringes i orden, og det kommer til at koste.