Punkt 3 Normeringer i SFO og klub
Beslutningstema
Normeringer i SFO og klub.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget drøfter sagen.
Sagsfremstilling
På udvalgsmøde for Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 5. oktober 2022, blev det besluttet at belyse normeringen på fritidsområdet, forstået som skolernes SFO og forårsSFO, samt klubtilbud.
Oplysninger om normeringerne kan ikke alene indsamles via de administrative systemer med undtagelse af medarbejdere, som er ansat i klubtilbud. Den enkelte skoleleder har derfor oplyst forvaltningen, om hvordan den enkelte medarbejders arbejdstid er fordelt mellem skole, SFO og forårsSFO. Ledelse og vikarer indgår ikke i opgørelsen. I opgørelsen er der taget højde for, at skolernes SFO kun har åbent om morgenen og eftermiddagen.
Resultatet af ovenstående opgørelsesmetode er vist i tabellen herunder:
Tilbud | Normering (antal børn pr. medarbejder) |
SFO | 20,0 |
ForårsSFO | 9,2 |
Juniorklub | 11,9 |
Der tages forbehold for, at hverken alle børn eller alle medarbejdere er til stede i hele SFO'ens åbningstid. Opgørelsen inkluderer desuden børn, som er indmeldt kun i morgen SFO eller på hhv. 10- og 20-timers klippekort.
I forhold til sammenlignelighed med normeringer på dagtilbudsområdet, skal der tages højde for, at alderen på børnegruppen i forårsSFO (normalt 5-6 år) og SFO (normalt 5-9 år) er højere end alderen i børnegruppen i hhv. vuggestue/dagpleje (normalt 0-2 år) og børnehave (normalt 3-5 år).
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Lovgrundlag
Lov om folkeskole
Dagtilbudsloven
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 07-12-2022
Drøftet.