Punkt 2 Udpegning af ny suppleant til Beboerklagenævnet
Beslutningstema
Udpegning af ny suppleant til Beboerklagenævnet
Indstilling
Administrationen anbefaler følgende indstilling for resten af indeværende byrådsperiode:
- Thomas Jeppesen udpeges som suppleant for Henning Larsen.
Sagsfremstilling
Beboerklagenævnets suppleant for Henning Larsen, Jørgen Berg Jensen, Svendborg Andels-Boligforening, har meddelt, at han ønsker at udtræde som suppleant ved beboerklagenævnet i forbindelse med hans fratræden hos Svendborg Andels-Boligforening ved udgangen af juni 2020.
Ved Jørgen Berg Jensens udtræden skal beboerklagenævnet have udpeget en ny suppleant for udlejerrepræsentanten i Beboerklagenævnet.
I henhold til Almenboliglovens regler har administrationen anmodet de almene boligorganisationer, der har afdelinger i kommunen, om at indstille kandidater til posten.
Der er modtaget en fælles indstilling af Thomas Jeppesen fra boligselskaberne SAB, FAB og Boligselskabet Sydfyn. Thomas Jeppesen er direktør i SAB og har således kendskab til almene boligforhold.
Der er ikke modtaget yderligere indstillinger.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
Lovgrundlag
Almenboliglovens § 97, stk. 6 jf. § 97, stk. 2-5
Beslutning i Byrådet den 30-06-2020
Godkendt.
Afbud fra René Haahr (V). Som suppleant deltog Helle Caspersen (V).