Punkt 10 Ankestatistik 2021
Beslutningstema
Orientering om Ankestyrelsens afgørelser på Borger- og Arbejdsmarkedsområdet i 2021
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
Ankestyrelsen offentliggør løbende statistik over kommunernes afgørelser. Ankestyrelsen træffer afgørelse indenfor flere lovområder, der hører under Borger- og Arbejdsmarkedsudvalgets område; Aktivloven, Integrationsloven, LAB-loven og sygedagpengeloven.
I 2021 behandlede Ankestyrelsen i alt 84 sager indenfor disse lovområder, mod 82 sager i 2019. Sagerne har i 2021 alene været indenfor 3 lovområder; LAB-lov, Aktivlov og sygedagpengeloven. Antallet af behandlede sager svinger fra år til år, hvilket også kan ses af vedlagte notat.
Ankestyrelsen opgør for alle lovområder, hvor stor en del af sagerne, der stadfæstes, hjemvises eller ændres.
Stadfæstelsesprocenten på sager fra Svendborg Kommune lå i 2021 mellem 68,1 – 79,2 procent. Af vedlagte bilag fremgår en opgørelse over afgørelsestyperne sammenlignet med tallene for hele landet.
Administrationen følger Ankestyrelsens afgørelser tæt mhp. at uddrage læring i organisationen.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Sagen afgøres i
Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget
Beslutning i Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget den 21-06-2022
Taget til efterretning.
Lars Erik Hornemann (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.