Punkt 7 Seniorrådets vedtægter
Beslutningstema
Godkendelse af Seniorrådets vedtægter.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Senior-, Social- og Sundhedsudvalget godkender Seniorrådets reviderede vedtægter.
Sagsfremstilling
Seniorrådet ønsker at revidere deres nuværende vedtægter. De nuværende vedtægter er godkendt den 29. marts 2011 i Svendborg Kommunes Byråd.
I de reviderede vedtægter er navnet ændret fra Ældreråd til Seniorråd. Der er desuden ændret mindre sproglige rettelser.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen kendte
Lovgrundlag
§30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven)
Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 14-06-2022
Godkendt.
Mikael Hansen (A) deltog ikke under behandlingen af punktet.