Punkt 6 Orientering og drøftelse af videre proces for Hesselager Plejecenter
Beslutningstema
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget orienteres om status på administrationens dialog med OK-Fonden med henblik på at drøfte den videre proces for Hesselager Plejecenter.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at Senior-, Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning
- at Senior-, Social- og Sundhedsudvalget drøfter den videre proces for Hesselager Plejecenter
Sagsfremstilling
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget blev på møde den 8. marts 2022 orienteret om nødvendige tiltag til brandsikring på Hesselager Plejecenter. Som grundlag for beslutning om brandsikring af plejecentret blev udvalget på møde den 3. maj 2022 præsenteret for beregningerne på nedenstående fem modeller for den videre proces for Hesselager Plejecenter (bilag 1):
- Hesselager Plejecenter bevares, herunder brandsikres og udbygges med op til 10 plejeboliger.
- Hesselager Plejecenter afvikles. Der opføres et nyt plejecenter i Hesselager med 24 erstatningspladser.
- Hesselager Plejecenter afvikles. Ådalen Plejecenter udbygges med 24 erstatningspladser.
- Hesselager Plejecenter afvikles. Ollerup Plejecenter udbygges med 12 erstatningspladser og Demensbyen ombygges med 10 erstatningspladser.
- Hesselager Plejecenter afvikles. Ådalen Plejecenter udbygges med 12 erstatningspladser og Ollerup Plejecenter udbygges med 12 erstatningspladser.
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget drøftede sagen på møde den 3. maj 2022. Idet OK-fonden havde vist interesse for at opstarte enten friplejehjem eller selvejende institution i Svendborg Kommune, ønskede udvalget mulighederne for dette undersøgt, inden der træffes en beslutning omkring fremtiden for Hesselager Plejecenter. Udvalget ønskede mulighederne undersøgt ved OK-fonden på henholdsvis plejecentrene i Hesselager og Ådalen.
Af bilag 2 fremgår nærmere information om OK-Fonden. Administrationen har afholdt møde og været på besigtigelse på plejecentrene i Hesselager og Ådalen med OK-Fonden den 2. juni 2022. På udvalgsmødet orienteres udvalget om tilbagemeldingen fra OK-Fonden i forhold til fondens potentialevurdering af de to steder og eventuelle alternativer.
Vedr. mulighederne for udbygning af Ådalen Plejecenter
Efter sidste udvalgsmøde den 3. maj 2022 er administrationen blevet opmærksom på en akt, hvor Fredningsnævnet i 1984 har underkendt en forespørgsel fra 1983 om udbygning af plejecentret på grunden over for kirken. Administrationen har rettet henvendelse til Fredningsnævnet om sagen og afventer svar på, hvordan mulighederne ser ud for at få tilladelse til at udbygge Ådalen Plejecenter, som model C og E omfatter (bilag 3). OK-Fonden er også orienteret om Fredningsnævnets tidligere afgørelse på grunden.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Model | Omkostninger (kr.) | ||
Engangsudgift Brandsikring/ afvikling af Hesselager Plejecenter hvor kommunen køber bygningen | Anlæg Kommunale andel | Drift Løn- og ejendomsudgifter | |
Model A Udbygning af Hesselager Plejecenter med op til 10 plejeboliger
|
17.000.000 Uden 2. sal: 16.200.000 |
5.995.547
|
3.357.000 Nettoudvidelse 7 boliger
Evt. tomgangsdrift 212.000 |
Model B Nyt plejecenter i Hesselager med 24 pladser
| 9.500.000 Herfra skal fratrækkes evt. salgspris |
14.614.263
|
433.000 Nettoudvidelse 1 bolig
Evt. tomgangsdrift 326.000 |
Model C Udbygning af Ådalens Plejecenter med 24 erstatningspladser | 9.500.000 Herfra skal fratrækkes evt. salgspris |
13.689.312
|
- 1.846.000 Nettoudvidelse 1 bolig
Evt. tomgangsdrift 326.000 |
Model D Udbygning af Ollerup Plejecenter med 12 erstatningspladser og ombygning af Demensbyen med 10 erstatningspladser |
9.500.000 Herfra skal fratrækkes evt. salgspris |
8.694.656
23.123.772 Kommunalt låneoptag – Ollerup Plejecenter |
- 2.717.000 Reduktion 1 bolig
Evt. tomgangsdrift 326.000 |
Model E Udbygning af Ådalen Plejecenter og Ollerup Plejecenter med 12 erstatningspladser på hvert plejecenter |
9.500.000 Herfra skal fratrækkes evt. salgspris |
13.939.312
23.123.772 Kommunalt låneoptag – Ollerup Plejecenter |
- 1.846.000 Nettoudvidelse 1 bolig
Evt. tomgangsdrift 326.000 |
Model F Hesselager Plejecenter som friplejehjem eller selvejende institution ved OK-Fonden | Afventer OK Fonden |
|
|
Model G Ådalen Plejecenter som friplejehjem eller selvejende institution ved OK-Fonden | Afventer OK Fonden |
|
|
Sagen afgøres i
Senior-, Social- og Sundhedsudvalget
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 14-06-2022
Orienteringen blev taget til efterretning.
Udvalget ønsker, at mulighederne vedr. Ådalen undersøges videre.