Punkt 2 Status vedr. projektet "Min ryg" (SSSU medio 2022)
Beslutningstema
Status vedr. projektet "Min ryg".
Indstilling
Direktionen indstiller at
- Senior- Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning
Sagsfremstilling
Ved budgetforhandlingerne 2020 blev der afsat 333.000 kr. årligt, hen over en treårig periode, til projektet ”Min ryg”. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Svendborg Kommune, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Syddansk Universitet og omhandler afprøvning af kommunalt rehabiliteringsforløb for borgere med langvarige rygsmerter.
Projektet løber i perioden 2020-2023, og har et samlet budget på 4.000.000 kr.
Formålet med projektet er at:
- forbedre livskvaliteten blandt borgere med langvarigt rygbesvær
- udvikle, implementere og evaluere en ny, tilpasset, kommunal rygrehabiliteringsindsats gennem samskabelse mellem borgere og beskæftigelses- og sundhedsfaglige, samt inddragelse af forskningsbaseret viden
- understøtte kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere ift. håndtering af borgere med langvarigt rygbesvær
- mindske kommunale udgifter relateret til borgere med rygbesvær, herunder reducere udgifter til sygedagpenge og førtidspension
På mødet deltager Docent og projektleder, Tina Junge samt ph.d. og arbejdspakkeansvarlig Camilla Marie Larsen fra UCL for at give status på projektets fremdrift og økonomi.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Senior- Social- og Sundhedsudvalget
Beslutning i Senior- Social- og Sundhedsudvalget den 14-06-2022
Orienteringen blev taget til efterretning.