Punkt 11 Plan for klima- og energiaktiviteter i 2021
Beslutningstema
Godkendelse af forslag til aktiviteter på klima- og energiområdet i 2021, der skal understøtte Svendborg Kommunes Klima- og energipolitik og Bæredygtighedsstrategi samt bidrage til udviklingen af en ny klimahandleplan i regi af DK2020.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget,
- at godkende forslag til aktiviteter på klima- og energiområdet i 2021.
Sagsfremstilling
Administrationen har planlagt en række aktiviteter på klima- og energiområdet i 2021, der på forskellig vis skal understøtte Svendborg Kommunes Klima- og energipolitik og Bæredygtighedsstrategi samt bidrage til udviklingen af Svendborg Kommunes Klimahandleplan i regi af DK2020.
Foregående års aktiviteter som energitjek og klimauge foreslås bibeholdt, da der er god erfaring med aktiviteterne. Hertil er tilføjet aktiviteter i forbindelse med udviklingen af Svendborg Kommunes Klimahandleplan i regi af DK2020.
Administrationens forslag til aktiviteter på klima- og energiområdet er opstillet i nedenstående tabel.
Emne | Indhold/aktivitet | Klima-effekt | Beløb (kr.) |
Grønne arbejdspladser | Energitjek af private boliger, oplysning om energirenovering og værktøjet ”Boliganalysen”. | Reduktion i energiforbrug og CO2-udledning.
| 80.000 |
Analyser | Risikoanalyser i forbindelse med kommende klimaforandringerne og scenarieberegninger for CO2-reduktion. | Grundlag for indsatser i forhold til klimatilpasning samt CO2-reduktion | 135.000
|
Undervisning | Grøn Fredag. Grønt Flag skoler. | Mulig reduktion i energiforbrug og CO2-udledning, hvis eleverne ændrer adfærd. | 31.000 |
Borgerinddragelse | Klimauge, spørgeskemaundersøgelse vedr. forbrug af varer og tjenesteydelser, demonstration af regnvandsafledning m.m. | Reduktion i energiforbrug og CO2-udledning. Tiltag for klimatilpasning | 94.000 |
Kommunikations-aktiviteter | Nyhedsbreve, hjemmeside, film m.m.
| Reduktion i energiforbrug og CO2-udledning. Tiltag for klimatilpasning | 85.000 |
Vidensopbygning og samarbejde | KL’s klimanetværk m.m. | Indirekte klima-effekt igennem kvalificering af indsatser i forhold til klimatilpasning og CO2-reduktion | 28.839 |
I alt |
|
| 453.839
|
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er i alt 453.839 kr. til rådighed i 2021 inklusive overførelse fra 2020. Hvis pengene ikke som forudset kan anvendes indenfor det budgetterede projekt, anvendes pengene indenfor et af de øvrige budgetterede projekter, dog fortrinsvis til udviklingen af klimahandleplanen.
CO2-Konsekvensvurdering
Aktiviteterne medvirker til CO2-reduktion samt arbejdet med klimatilpasning.
Lovgrundlag
Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune
Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune
Planstrategi ´19, Svendborg Kommune
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 08-06-2021
Indstillingen godkendes..