Punkt 17 Registrering af magtanvendelse på Socialområdet og Ældreområdet 2020
Beslutningstema
Registrering af magtanvendelser i 2020 på Socialområdet og Ældreområdet
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At registreringer af indberetninger tages til efterretning
Sagsfremstilling
Servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten bygger på det enkelte menneskes ret til selv at bestemme – uanset om man har nedsat psykisk funktionsevne eller ej. Udgangspunktet er således beskyttelse af den personlige frihed.
Formålet med reglerne om brug af magt over for voksne er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i retten til selvbestemmelse til det absolut nødvendige. Det er centralt hele tiden at tænke i forebyggelse af magtanvendelse. Brug af magt er kun en mulighed, hvis det er umuligt at løse situationen på en anden måde. Brug af magt er undtagelsen og må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk indsats. Magtanvendelse må kun ske for at sikre borgerens omsorg, værdighed og tryghed eller af hensyn til andre.
I nogle situationer kan personalet være nødt til at gribe ind i retten til selv at bestemme af hensyn til borgerens værdighed, sociale tryghed eller af hensyn til andre. Hvis der gennemføres et indgreb, som borgeren ikke giver eller kan give sit samtykke til, er der tale om magt.
Alle former for brug af magt skal registreres og indberettes. Registreringer for henholdsvis Socialområdet og Ældreområdet er vedlagt som bilag.
Socialstyrelsen har gennemført et serviceeftersyn af lovgivning for magtanvendelsesreglerne, og dette har medført nye reviderede retningslinjer gældende pr. 1. januar 2020. Ændringerne er beskrevet i de vedlagte bilag.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Servicelovens kapitel 24, 24a og 24b, §§ 123-136f.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 13-04-2021
Taget til efterretning.