Punkt 7 Fritvalgspriser 2021
Beslutningstema
Fastsættelse af fritvalgspriser for 2021 for praktisk hjælp og personlig pleje.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At de vejledende priser vedrørende praktisk hjælp og personlig pleje for 2021 godkendes.
Sagsfremstilling
I henhold til lov om social service skal priserne for praktisk hjælp og personlig pleje beregnes på baggrund af kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger. Priserne for 2021 er beregnet på baggrund af regnskab 2020 for de kommunale fritvalgssektioner, der leverer disse ydelser i kommunalt regi.
Der skal som minimum beregnes timepriser for praktisk hjælp og personlig pleje på henholdsvis hverdag og ubekvemme tider. I Svendborg Kommune beregnes timepriser for praktisk hjælp, som leveres på hverdage, og for personlig pleje om dagen på hverdage og i weekender/helligdage samt om aftenen og om natten. Dette giver en hensigtsmæssig styringsmulighed og en mere korrekt afregning.
I forlængelse af beregningen opgøres en eventuel efterregulering i forhold til de private leverandører, således at der efterreguleres til de faktisk beregnede 2020-priser jf. regnskabet, dog kun såfremt disse ændrer sig i opadgående retning. Dette er ikke tilfældet, idet de kommunale leverandører i 2020 havde mindreforbrug, hvilket medfører, at priserne falder.
Kommunale leverandører: Timepris for 2020 og vejledende timepris for 2021:
Kommunal pris ex. moms | 2020-pris | 2021-pris |
Praktisk hjælp | 275 | 272 |
Personlig pleje dag – hverdag | 328 | 324 |
Personlig pleje dag – weekend/helligdag | 451 | 446 |
Personlig pleje – aften | 494 | 494 |
Personlig pleje - nat | 709 | 644 |
Private leverandører: Timepris for 2020 og vejledende timepris for 2021:
Kommunal pris ex. moms | 2020-pris | 2021-pris |
Praktisk hjælp | 344 | 341 |
Personlig pleje dag – hverdag | 397 | 394 |
Personlig pleje dag – weekend/helligdag | 521 | 516 |
Personlig pleje – aften | 564 | 564 |
Personlig pleje - nat | 779 | 714 |
Forskellen på den kommunale pris og den private pris er driftsudgifter og overhead.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der foretages ingen efterregulering af de private leverandører for 2020, da priserne ændrer sig i nedadgående retning.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Lov om social service.
Sagen afgøres i
Social- og Sundhedsudvalget
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 13-04-2021
Godkendt.