Punkt 4 Børne- og Ungeudvalgets årsberetning 2020
Beslutningstema
Udvalgets bidrag til årsberetningen for 2020.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At udvalgets bidrag til årsberetningen for 2020 fremsendes til godkendelse i byrådet.
Sagsfremstilling
Børne- og Ungeudvalgets bidrag til årsberetning for 2020 foreligger til godkendelse.
Årsberetningen indeholder økonomiske oversigter på politikområder, samt beskrivelser, nøgletal og opfølgning på mål under ”Hvad nåede vi i 2020”.
Regnskab 2020 for Børne- og Ungeudvalget udgør 943,9 mio. kr. Resultatet betyder, at der er et mindreforbrug på 19,6 mio. kr. Fordelt med 17,6 mio. kr. på serviceudgifter og 2 mio. kr. på overførselsudgifter.
Mindreforbruget fordeler sig på:
Skole og Uddannelse med 18,8 mio. kr. i mindreforbrug.
Dagtilbudsområdet med 7,2 mio. kr. i mindreforbrug.
Familie, Børn og Unge med 5,1 mio. kr. i merforbrug på serviceudgifterne og 2. mio. kr. i mindreforbrug på overførselsudgifterne.
Negativ overførselspulje overføres fra 2020 til 2021 med et minus på 3,3 mio. kr.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Børne- og Ungeudvalgets overførsel til 2022 udgør efter overførselsregler 19,1 mio. kr. Jf. beslutning på Økonomiudvalgsmødet d. 23. marts 2021 reguleres overførslerne med følgende beløb:
Børne- og Ungeudvalget kompenseres ift. Covid 19 med 5,1 mio. kr.
Familieafdelingens merforbrug 8,6 mio. kr. (Serviceudgifter + refusion af dyre sager) finansieres af pulje under Økonomiudvalget samt mindreforbrug på andre konti.
Mindreforbruget på 4,2 mio. kr. under Voksenundervisning under Familie, Børn og Unge finansierer udfordringer i den samlede overførsel.
Negativ overførsel på 0,2 mio. kr. fra CETS vedr. Rammeinstitutioner.
Overførslen til 2022 udgør herefter 28,5 mio. kr. for udvalget.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Sagen afgøres i
Byrådet
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 14-04-2021
Indstilles til godkendelse.