Punkt 9 Budgetprocedure 2022 - Miljø- og Naturudvalget
Beslutningstema
Orientering om budgetproceduren for 2022.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget,
- at budgetproceduren for 2022 tages til efterretning.
- at forslag til udvalgets egen proces/tidsplan godkendes.
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget godkendte den 19. januar 2021 budgetproceduren for 2022, som er vedlagt i bilag 1 (Bilag 1. Budgetprocedure for 2022).
De vigtigste elementer i budgetproceduren er følgende:
- Rammestyring – udvalgene skal som udgangspunkt selv finansiere udgifter til realisering af nye tiltag via omstilling og prioritering inden for udvalgets rammer.
- Der afholdes anlægsseminar forud for Byrådets møde den 27. april.
- Senest på junimøderne fremsender fagudvalgene de forslag til Økonomiudvalget, som udvalgene ønsker skal indgå i de politiske forhandlinger frem til budgetvedtagelsen.
På anlægsseminaret den 27. april er det planen, at retningen for anvendelse af den udisponerede anlægspulje sættes.
Forløbet af budget 2022 følger de senere års praksis, hvor fagudvalgene i foråret drøfter budgettemaer/indsatser samt eventuelle særlige budgetmæssige udfordringer. Senest på møderne i juni fremsender fagudvalgene de beskrevne budgettemaer til Økonomiudvalget.
Herudover vedlægges bilag 2 (Bilag 2. Budgetproces og tidsplan 2022 for Miljø- og Naturudvalget).
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen.
Lovgrundlag
Styrelsesloven.
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 02-02-2021
Budgetproceduren for 2022 taget til efterretning og indstillingen godkendt.
Jens Munk (løsgænger) var fraværende.