Punkt 15 Frigivelse af anlægsmidler 2021
Beslutningstema
Teknik- og Erhvervsudvalget skal træffes beslutning om frigivelse af diverse anlægspuljer for budget 2021.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Teknik- og Erhvervsudvalget frigiver følgende puljer for budget 2021:
- Pulje til vedligeholdelse af kommunale ejendomme mm., herunder
- Pulje til vedligeholdelse af bygninger på Frederiksø
- Fællespulje til indsatsområder
- Pulje til sikkerhedsmæssige tiltag
- Pulje til flytning af Dykkerklubben Delfinen
- Pulje til nedrivning af bygninger på Thurø og Skårup Skole
- Pulje til vuggestuepladser i Svendborg By og på Thurø
Sagsfremstilling
I budget 2021 er ovenstående anlægsprojekter indarbejdet i investeringsoversigten.
Puljerne spænder bredt lige fra skoler og dagtilbud til bland andet specifikke projekter på det kulturelle område.
En nærmere gennemgang af disponeringen af de enkelte puljer fremgår af bilag. 1-7.
Administrationen anbefaler at man udvider ”pulje til vedligeholdelse af bygninger på Frederiksø fremadrettet” til fremadrettet også at omfatte den generelle vedligehold af havnens bygningsmasse.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
I investeringens oversigten for budget 2021 er der blandt andet indarbejdet nedenstående anlægspuljer, til realiseringen:
I mio. kr. |
|
Pulje til vedligeholdelse af kommunale ejendomme mm. | 32,00 |
Pulje til vedligeholdelse af bygninger på Frederiksø | 1,87 |
Fællespulje til indsatsområder | 0,42 |
Pulje til sikkerhedsmæssige tiltag | 1,43 |
Pulje til flytning af Dykkerklubben Delfinen | 0,15 |
Pulje til nedrivning af bygninger på Thurø og Skårup Skole | 2,04 |
Pulje til vuggestuepladser i Svendborg By og på Thurø | 0,89 |
I alt | 38,80 |
Det er derfor jf. indstillingen muligt at frigive samtlige puljer i budgettet for 2021 til realisering.
Opgaverne i de enkelte puljer spænder bredt, lige fra nedrivning af to bygninger til udbedring af mindre akutte skader, i hele Svendborg Kommune.
En realisering af ovenstående puljer vil have en positiv indvirkning på erhvervslivet.
Lovgrundlag
Kasse- og Regnskabsregulativet
Sagen afgøres i
Teknik- og Erhvervsudvalget
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 03-12-2020
Indstillingen godkendes.