Punkt 5 Vision til Sundhedspolitikken
Beslutningstema
Godkendelse.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- at udvalget godkender tilrettede vision for sundheden i Svendborg
- at der med afsæt heri udarbejdes udkast til Sundhedspolitik til behandling i udvalget
Sagsfremstilling
Efter ønsker på udvalgsmødet den 9. september 2020 er vision til brug i Sundhedspolitikken tilrettet.
Visioner for sundheden i Svendborg Kommune:
Alle borgere i Svendborg Kommune skal opleve en sammenhængende sundhedsindsats.
Strategier for at opnå dette:
Høj faglighed
I Svendborg Kommune er vi optaget af at medarbejdere har den rette faglighed til de rette opgaver og at vi løbende arbejder for at styrke vores faglige aftryk i opgaverne.
Stærkt samarbejde på tværs
I Svendborg Kommune har vi set gevinsterne ved at samarbejde på tværs af sektorer. Det er både til gavn for borgerne i kommunen og den kommunale opgavevaretagelse. Vi arbejder hele tiden på at styrke fællesskaber, samarbejdet med frivillighed og etablere nye partnerskaber.
Viljen til at udfordre rammerne
I Svendborg Kommune vil vi udvikle det nære sundhedsvæsen i samarbejde med regionen og almen praksis. Sammen vil vi gå nye veje og tænke nyt i opgaveløsningen.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Sagen afgøres i
Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-10-2020
Godkendt.