Punkt 5 Orientering om ny kontakt og indsatsstrategi
Beslutningstema
Orientering om ny kontakt- og indsatsstrategi – Afdelingsleder Christina Stavnsbjerg deltager under punktet
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune oplevede allerede i efteråret en stigning i ledigheden, der blev forstærket som følge af covid19. Der opleves derfor et behov for at optimere indsatsen for jobparate ledige for derigennem at skabe bedre resultater og en bedre kommunal økonomi.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte på møde den 15. juni, at jobcentret i samarbejde med et erfarent konsulentfirma påbegyndte arbejdet med en ny kontakt og indsatsstrategi for jobparate ledige.
I den nye strategi er der fokus på tidlig og intensiv kontakt samt målrettet indsats. Der vil være en differentieret indsats afhængig af hvor længe borgeren har været ledig.
Der vil være et særlig fokus og en særlig indsats for borgere, der er i risiko for at blive langtidsledige.
Den samlede strategi består af:
- Kontakt- og indsatsstrategi for jobparate med under 9 måneders ydelse
- Kontakt- og indsatsstrategi for ledige i risiko for langtidsledighed
- Kontakt- og indsatsstrategi for jobparate med over 9 måneders ydelse
Strategien bliver gennemgået på mødet.
Særlig indsats resten af 2020
Den nye kontakt- og indsatsstrategi vil blive implementeret fra november 2020, men for at sikre at der tages hånd om flest mulige ledige allerede nu understøttes i at opnå jobs, bliver alle med over 5 måneders ledighed tilbudt et 10 ugers jobsøgningskursus ved en af jobcentrets eksterne leverandører.
Derudover har jobcentret en særlig opmærksomhed på, at et større antal ledige vil overgå fra kontaktforløb i deres a-kasse til jobcentret i slutningen af 2020. De borgere, der blev ledige i perioden fra 1. marts til 30 august vil alle tælle anciennitet fra 1. september, og kommer derfor til at falde for 13 ugers ledighed og dermed overgå til jobcentret på samme tidspunkt, såfremt de ikke har opnået beskæftigelse.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Indenfor den afsatte budgetramme
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen kendte
Sagen afgøres i
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 05-10-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Der rettes henvendelse til beskæftigelsesministeren om vilkår for tilskud til voksenlærlingeuddannelse og fortsat anvendelse af digital kontakt i beskæftigelsesindsatsen.
Søren Kongegaard (A) deltog via Teams.
Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Steen Tinning (B).