Punkt 9 Information
Sagsfremstilling
FORMAND:
Orienterede om Åbenskoleforsøg, hvor 5 projekter skulle afprøves. Disse har også været ramt af hhv. Covid-19 og at tovholder fået nyt job. Ny administrativ konsulent er blevet ansat på området.
SIS gennemførte i samarbejde med DGI og administrationen en spørgeskemaundersøgelse til idrætsforeningerne. Vi ville gerne vide, om der er noget foreningerne mangler for at gøre deres hverdag nemmere.
Resultatet blev overraskende ikke administration, men derimod hjælp til synliggørelse/kontakt til målgrupper og rekruttering af medlemmer via bla de sociale medier.
DGI har en samarbejdspartner Motivu som inddrages. Projektet vil kunne finansieres af SIS’s kursuspulje samt bidrag fra DGI.
Foreningerne ønskede også større viden om puljer og tilskud.
Folkeoplysningsudvalget har, i samarbejde med de 10 fynske kommuner, tegnet abonnement til Fonde.dk, som kan tilgås gratis af alle foreninger. Der var planlagt en stor Fundraisingskonference, men denne har pga. Covid-19 ikke kunnet afvikles.
I Svendborg har vi udarbejdet et puljekatalog, hvor alle puljer i Svendborg Kommune er beskrevet. De er desværre ikke blevet trykt endnu. Information om puljer og tilskud ligger på Svendborg Kommunes hjemmeside.
Flere ønske også inspiration til ”Det gode bestyrelsesmøde”.
UDVALGSMEDLEMMER:
Lars Erik Hornemann orienterede om Budget 2021.
INFORMATION FRA BESTYRELSER MV.
Information fra Sport og Idræt i Svendborg (SIS)
Der var ikke så meget at fortælle, da alle møder er blevet aflyst pga. covid-19. Planlagt møde mandag d. 5/10.
Information fra Haludvalget.
Haludvalget samarbejder med CETS omkring bygningsvedligehold. Samarbejdsaftalen er genforhandlet i forhold til anlægsprojekter for at kvalitetssikre og sparre med hinanden.
Covid-19 betyder manglende indtægter, men de flestes økonomi er sikret af hjælpepakkerne. Men nogle lider, da de også lejer ud til fx bridge festivalen og andre kommercielle arrangementer, som ikke understøttes af hjælpepakkerne.
SFB er ved at bygge deres anlæg og bliver en del af Haludvalget til næste år
Haludvalget har afholdt generalforsamling og har konstitueret sig med samme besætning.
Information fra Samrådet for aftenskolerne
Samrådet for aftenskolerne er også ramt af aflysninger pga. covid-19. De har endnu ikke afholdt generalforsamling.
Information fra Børne- og Ungdomskorps (Spejderne)
Ifølge DUF må de meget i forhold til corona restriktionerne, men man er forbeholden for at afholde arrangementerne trods alt. Når de samles, er de fra mange forskellige skoler og derfor føler de ikke det er forsvarligt at afholde deres arrangementer.
Information fra Ungdomsskolens bestyrelse
Pga. covid-19 er alt stort set aflyst, rejser, udveksling af elever mm. Alle rejse aktiviteter er aflyst eller udsat. Deres klubaktivitet er stigende, især i Skårup og Tåsinge, og der er kommet rigtig mange fra forskellige skoler. Derfor må man bruge ekstra mandskab til rengøring og andet forfaldent arbejde.
Politisk mesterlære er blevet rigtig populært og mange var interesseret, flere end der var plads til. Ungdomsskolen bliver kontaktet af mange kommuner, som finder projektet meget interessant. De er imponerede over politikernes velvilje til at få en praktikant. De vil gerne bruge vores erfaringer.
I forhold til erhvervspakkerne, så mærkes Covid19 også. Ikke mange virksomheder har mulighed for at tage elever ind.
Den tiltrængte renovering af bygningerne er godt i gang.
Statens bevilling på 200.000 kr. til Sommerferieaktiviteter var kærkommen og der blev brugt fra ungdomsskolen brugt 180.000 kr. 235 unge var aktive og det var en god oplevelse og vil gerne gentages i 2021. Gerne med mulighed for lidt længere forberedelsestid.
Information fra Forsamlingshusudvalget
Mange huse var meget bekymrede pga. nedlukningen. Den kommunale hjælpepakke har betydet at husene har fået dækket deres omkostninger i perioden frem til 1/8.
De fortsatte restriktioner med lukketid og forsamlingsmaksimum på 50 giver fortsat mange aflysninger. Så fremadrettet vil der stadig være tab af indtægter.
Forsamlingshusudvalget vil i efteråret lave en ny opgørelse over tab i sidste kvartal af 2020.
Det skal kraftigt bemærkes, at Forsamlingshusudvalget er taknemmelige og glade for den opbakning de får af politikerne i Svendborg.
Administrationen:
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 30-09-2020
Til efterretning.
Erik Jakobsen var fraværende.