Punkt 4 Handicapprisen 2020 - beslutning af tema
Beslutningstema
Tema for tildeling af Handicapprisen 2020.
Sagsfremstilling
På Handicaprådets møde den 19. maj 2020 var der to foreløbige forslag til temaer for årets handicappris: ’Særlige velfærdsteknologiske initiativer’ og ’Foreninger/privatpersoner, der har lavet nogle særlige tiltag i forbindelse med COVID-19’.
Beslutningen på mødet den 19. maj 2020 var, at Handicaprådet på sit møde i august tager endelig stilling til årets tema.
Tidsplan for arbejdet med årets handicappris vedlægges.
Beslutning i Handicaprådet den 20-08-2020
Temaet for årets Handicappris er ’Foreninger/privatpersoner, der har lavet nogle særlige tiltag for borgere med handicap i forbindelse med COVID-19’. Der arbejdes videre ud fra den vedlagte tidsplan.