Punkt 5 Godkendelse af program for fællesmøde mellem Integrationsrådet og Beskæftigelses- og Integrationsrådet
Beslutningstema
Godkendelse af program for kommende fællesmøde.
Indstilling
Direktionen indstiller
- At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender program for fællesmøde den 9. november 2020.
Sagsfremstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i indsatsplanen for 2020 besluttet, at der skal afholdes et årligt fællesmøde med kommunens Integrationsråd.
På Integrationsrådets møde den 10. juni drøftedes mulige emner til et kommende fællesmøde. Der var bl.a. et ønske om at sætte fokus på kvinder og arbejdsmarked.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøftede ligeledes mulige emner til fællesmødet på deres møde den 15. juni. Her var der et ønske om en fælles drøftelse af initiativer til fremme af integration.
På baggrund af disse input fra hhv. Integrationsråd og Udvalg har administrationen udarbejdet et forslag til mødedato samt et udkast til program.
Det foreslås, at fællesmødet afholdes den 9. november 2020 kl. 17:00-20:30 på Fremtidsfabrikken med Hans Lassen som facilitator.
Udkast til program:
- Oplæg v./Hans Lassen – hvad ved vi om integrationsindsatsen?
Med særligt fokus på:
a. Den virksomhedsrettede indsats
b. Kvinder og arbejdsmarked
- Borgerrejse – fokus på erfaringer fra SOSU – IGU
- Drøftelser mellem Integrationsrådet og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
- Fællesspisning
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter til facilitator og forplejning
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 10-08-2020
Programmet blev godkendt.
Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Steen Tinning (R).