Punkt 14 Biodiversitet i vejrabatter
Beslutningstema
Godkendelse af frivilligt samarbejde med DN om undersøgelse, der skal belyse muligheden for at styrke biodiversiteten i kommunens vejrabatter.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse
- At administrationen igangsætter frivilligt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening med henblik på at undersøge muligheden for at styrke biodiversiteten i rabatterne langs de kommunale veje
Sagsfremstilling
I 2019 påbegyndte Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Svendborg en kortlægning af blomsterrige vejrabatter i Svendborg Kommune. Kortlægningen udmundede i forslag til vedligeholdelse af vejrabatter med særlig naturværdi. Kortlægning og forslag til vedligeholdelse blev fremlagt på et møde i Det Grønne Råd den 19. november 2019.
DN, Svendborg har udtrykt ønske om et frivilligt samarbejde med kommunens driftsafdeling for at styrke biodiversiteten i vejrabatterne. DN, Svendborg har tilbudt at bistå med gratis kortlægning af vejrabatter med særlig naturværdi og gratis sparring omkring fremtidig drift af disse.
Et frivilligt samarbejde forventes at gøre kommunen i stand til at udregne de økonomiske konsekvenser forbundet med et eventuelt forsøg på at styrke biodiversiteten i vejrabatterne.
Såfremt det besluttes at igangsætte samarbejdet, vil resultaterne herfra og et forslag til eventuelt videre arbejde med biodiversitet i vejrabatterne blive forlagt udvalget i starten af 2021.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er ingen udgifter forbundet med samarbejdet. DN har tilbudt gratis bistand.
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 07-05-2020
Indstillingen godkendes.