Punkt 5 Strategi for forebyggelse og nedbringelse af sygefravær i ældreplejen
Beslutningstema
Godkendelse af samarbejdsstrategi
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at samarbejdsstrategien for forebyggelse og nedbringelse af sygefravær i ældreplejen godkendes
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune søgte og fik i 2018 puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at udarbejde en analyse og en strategi for nedbringelse af sygefraværet i ældreplejen.
Tilsagnet fra STAR er betinget af, at strategien er centreret om 4 kerneelementer:
- Forebyggelse
- Samarbejde mellem Ældreplejen, HR og Jobcentret
- Fremrykket indsats
- Brug af gradvis tilbagevenden.
Projektet har i hele projektperioden været forankret i en styregruppe med repræsentanter fra Ældreområdet, HR og Jobcenter samt en projektgruppe med medarbejderrepræsentanter.
Svendborg Kommune er kendetegnet ved at have et relativt lavt sygefravær i ældreplejen i forhold til andre kommuner, men da der er set en svagt stigende tendens er der fokus på at styrke samarbejdet mellem parterne, således at der kan fortsat er et lavt sygefravær og en så høj grad af fastholdelse som muligt.
I projektperioden er der i samarbejde med konsulentfirmaet DISCUS udarbejdet en analyse af sygefraværet, samt holdninger til sygefravær og forebyggelse på arbejdspladsen. Analysen har været præsenteret for alle ledere og medarbejderrepræsentanter, samt repræsentanter fra kommunens HR og jobcenter, som alle har haft mulighed for at byde ind i forhold til de 4 kerneelementer.
Styregruppen har på baggrund af ovenstående forløb udarbejdet en samarbejdsstrategi for forebyggelse og nedbringelse af sygefravær i ældreplejen. Samarbejdsstrategien er udarbejdet i tæt samspil med medarbejderrepræsentanter, og danner grundlag for et styrket samarbejde. I processen med udarbejdelsen af samarbejdsstrategien er der udarbejdet en idébank med forslag der vil blive arbejdet videre med i forbindelse med implementering af strategien.
Målsætningen er, at sygefraværet skal nedbringes og fastholdes under 5 procent, samt at der skal etableres et større samarbejde med jobcentret.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Projektet er finansieret af puljemidler fra STAR
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 02-03-2020
Indstillingen blev godkendt.
Der var afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Mette Kristensen (V).