Punkt 6 Landsstævne 2021 - herunder opfølgning på spørgsmål rejst af DH
Beslutningstema
Bademuligheder for kørestolsbrugere i forbindelse med Landsstævne 2021.
Sagsfremstilling
På Handicaprådets seneste møde 29. november 2019 blev der fremsat ønske om en fornyet drøftelse af DHs bemærkninger i forhold til bademuligheder for kørestolsbrugere i forbindelse med Landsstævne 2021.
DH havde på sit medlemsmøde følgende bemærkninger til emnet:
- De patientforeninger, som DH-Svendborg har talt med, giver udtryk for, at en badelift ved Christiansminde ikke står øverst på ønskelisten.
- Foreningerne ønsker samstemmende bedre muligheder for at komme i varmtvandsbassin.
DHs formand har haft en drøftelse med Erik Madsen, formand for Svendborg Handicap Idræt, der oplyser følgende:
- Der findes separat omklædningsrum i Svendborg Idrætscenter
- Der findes mulighed for handicapsvømning i varmtvandsbassin hver tirsdag kl. 16:30 – 18:30.
- Man er i gang med at finde en flytbar lift som erstatning for den, der forefindes i dag.
- Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis der også blev installeret en lift i det separate omklædningsrum.
Beslutning i Handicaprådet den 23-01-2020
Handicaprådet ønsker at invitere kultur- og fritidschef Søren Thorsager til rådets næste møde med henblik på at få en status på arbejdet med Landsstævne 2021.