Punkt 2 Dialogmøde med forsyningsselskabet Svendborg Kraftvarme
Beslutningstema
Dialogmøde mellem forsyningsselskabet Svendborg Kraftvarme s formandskab og Økonomiudvalget.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Der tages højde for dialogen ved behandling af selskabets budget og takster i december.
Sagsfremstilling
Som led i Svendborg Kommunes ejerpolitik s krav om dialog og samarbejde mellem bestyrelserne og byrådet, afholdes dialogmøde mellem formandskabet (bestyrelsesformand, næstformand og direktør for Svendborg Kraftvarme) og Økonomiudvalget.
Dialogmødet afholdes af en halv times varighed.
Mødedagsorden tager afsæt i ejerpolitikkens generelle forventninger til selskaberne indenfor:
- Økonomisk ansvarlighed
- Miljømæssig ansvarlighed
- Social ansvarlighed.
- Takster
- Øvrige aktuelle forhold
Direktøren introducerer med et kort oplæg om selskabets aktiviteter i relation til ejerpolitikken med fokus på det kommende budget.
Lovgrundlag
Ejerpolitik for Svendborg Kommunes forsyningsselskaber.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19-11-2019
Drøftet.
Afbud fra Henrik Nielsen (C) og Birger Jensen (V). Som suppleant for Birger Jensen deltog Lars Erik Hornemann.