Punkt 7 Orientering om borgermøde i Skårup/Åbyskov-området og flytning af udvalgsmødet den 22. januar 2020
Beslutningstema
Orientering om borgermøde i Skårup/Åbyskov-området og godkendelse af, at udvalgsmødet den 22. januar 2020 flyttes til Skårup Kultur- og Idrætscenter.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Orienteringen tages til efterretning
- Udvalget godkender, at udvalgsmødet den 22. januar flyttes til Skårup Kultur- og Idrætscenter.
Sagsfremstilling
Administrationen har i dialog med lokalområdet og formanden for Lokaludvalget fastsat datoen for afholdelse af det første åbne borgermøde i Skårup/Åbyskov-området til onsdag den 22. januar. Administrationen mødes med repræsentanter fra lokalområdet i løbet af oktober for at igangsætte planlægningen af borgermødet.
Der er Lokaludvalgsmøde samme dag som det åbne borgermøde. Derfor foreslås det, at udvalgsmødet flyttes til Skårup Kultur- og Idrætscenter, sådan at udvalgets medlemmer kan deltage i borgermødet i forlængelse af udvalgsmødet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifterne til afholdelse af borgermødet og Lokaludvalgets møde afholdes inden for rammen af udvalgets budget.
Beslutning i Lokaludvalget den 25-10-2019
Orienteringen om, at mødet flyttes, herunder først starter kl. 16.30 blev taget til efterretning.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Johan Emil Rasmussen (O) deltog som suppleant.