Punkt 6 Elektronisk nøglesystem i hallerne
Sagsfremstilling
Foranlediget af Haludvalgets beslutning vedr. elektroniske nøglesystemer fra mødet den 28. august 2019, har der været afholdt møde i den nedsatte arbejdsgruppe den 23. september i Skårup Kultur- og Idrætscenter. CETS Risikostyring deltog med faglig viden på området.
Udgangspunktet for mødet var at få drøftet og afklaret hvilke muligheder der er for at få elektroniske nøglesystemer i hallerne, som ikke kun tager højde for yderdøre jf. tidligere beslutning i Haludvalget.
Arbejdsgruppen anerkender de fordele der ligger i et udvidet elektronisk nøglesystem, blandt andet fra de gode erfaringer der er høstet i Rantzausmindehallen og V. Skerninge Hallen og med den viden der blev viderebragt fra CETS Risikostyring.
Det er derfor arbejdsgruppens anbefaling, at der nu bør arbejdes videre med individuelle løsninger, som ikke kun tager udgangspunkt i yderdøre, men også omfatter døre indenfor i hallerne. Dog skal projekterne skarpt skelne mellem hvad der er ”nice-to-have” og ”need-to-have”.
Det vurderes, at der skal afsættes et rammebeløb fra renoveringspuljen (2019/2020) på 500 t.kr. til formålet, og at der evt. kan laves en prioriteret rækkefølge blandt hallerne.
CETS Risikostyring vil bistå projekterne med fornøden vejledning.
Lovgrundlag
Beslutning i Haludvalget den 10-10-2019
Haludvalget tilslutter sig forslaget om at afsætte 500.000 kr. til udskiftning til elektroniske nøglesystemer. Hallerne bedes fremkomme med konkrete oplæg, hvor det giver mening og værdi for hallen at have elektronisk lås. Projekterne skal vurderes af CETS Risikostyring, som også kan kontaktes for vejledning. Haludvalgets forretningsudvalg godkender endeligt de enkelte projekter.