Punkt 6 Filippahuset - forlængelse af driftperiode
Beslutningstema
Godkendelse af en forlængelse af afholdelsen af de bygningsmæssige driftsudgifter på Filippahuset
Indstilling
Direktionen indstiller, at Svendborg Kommune forlænger afholdelsen af de bygningsmæssige driftsudgifter til Filippahuset, til og med den 31. juli 2020.
Sagsfremstilling
Ved Budgetforliget 2019 blev det vedtaget at gennemføre et arealeffektiviseringsprojektet for heldagsskolen, Vestermarkskolen og Stenstrup Børnehus.
I forlisteksten fremgår:
Forligsparterne er i øvrigt enige om, at:
- (…)
- gennemføre arealeffektiviseringsprojektet vedr. heldagsskolen og Vestermarkskolen. I denne sammenhæng tilbydes de nuværende brugere af Filippahuset at overtage ejendommen gratis. Lokaludvalget indgår i dialog med brugerne om dette. Svendborg Kommune afholder bygningernes driftsudgifter i 2019. Ejendomme sættes til salg, hvis brugerne ikke ønsker at overtage ejendommen.
- (…)
Et væsentlig element i beslutningen er en nødvendig og stor udgift til at PCB-sanere Filippahuset, hvis bygningen fortsat skulle anvendes til børn, unge og kvinder i den fødedygtige alder. Omfanget af et behov for PCB-sanering, hvis ejendommen skal anvendes til fritidsbrug, har betydning for de nuværende brugers beslutning om overtagelse af Filippahuset. Administrationen har derfor fået udarbejdet en vurdering af denne problematik, der også drøftes mellem Lokaludvalget og Hundstrup Borgerforening på et møde der er berammet til den 22 august 2019.
For at give de nuværende bruger en passende tid og mulighed for at træffe beslutning om en eventuel overtagelse af Filippahuset foreslår administrationen, at den nuværende aftale om at afholde de bygningsmæssige driftsudgifter forlænges med 7 måneder, til og med den 31. juli 2020.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
I forbindelse med vedtagelsen af arealeffektiviseringsprojektet godkendte man de økonomiske forudsætninger for projektet. Forudsætningerne kan ses af nedenstående skemaer:
Anlæg | ||||
I 1.000 kr. | 2019 | 2020 | 2021 og frem | Samlet |
Anlægsramme | 4.000 | 5.671 | 0 | 9.671 |
Finansiering via salgsindtægter | 0 | -2.675 | 0 | - 2.675 |
Finansiering indenfor gældende anlægsramme | -3.900 | -160 | 0 | - 4.060 |
Finansieret via budgetforliget | 100 | 2.836 | 0 | 2.936 |
Drift | |||
I 1.000 kr. | 2019 | 2020 | 2021 og frem |
Driftsbesparelser | 0 | 0 | -391 |
Finansieret via budgetforliget | 0 | 0 | -391 |
Jf. ovenstående bliver driftsbesparelserne først tilført arealeffektiviseringspuljen fra 2021 og frem. Det foreslås derfor, at forlængelsen til den 31. juli 2020 finansieres indenfor de nuværende rammer for Centeret for Ejendomme og Teknisk Service.
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 15-08-2019
Godkendt.
Afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).