Punkt 4 Budget 2020 Drifts- og anlægstemaer
Beslutningstema
Drøftelse af fagudvalgenes fremsendte drifts- og anlægstemaer til budget 2020
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Temaer, som er udgiftsmæssig neutral, fremsendes til kommende budgetforhandlinger
- Økonomiudvalget beslutter, hvorvidt øvrige temaer skal fremsendes til budgetforhandlinger, eller skal tilbagesendes til fagudvalget med krav om, at finansiering skal findes inden for udvalgets ramme.
Sagsfremstilling
I henhold til budgetproceduren for 2020 har fagudvalgene i foråret drøftet udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer til budget 2020 samt forslag til finansiering. På møderne i juni har fagudvalgene besluttet hvilke forslag, der skal fremsendes til de tværgående politiske drøftelser frem til budgetvedtagelsen inkl. forslag til finansiering af eventuelle udgifter.
I vedlagte bilag er vist oversigt over udvalgenes fremsendte forslag med tilhørende beskrivelser.
På mødet i juni beslutter Økonomiudvalget om forslag, som ikke er udgiftsmæssige neutrale, skal fremsendes til budgetforhandlingerne i september måned til prioritering på lige fod med andre forslag, eller om forslagene skal tilbagesendes til fagudvalget med krav om at finansiering skal findes inden for udvalgets ramme.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser fremgår af vedlagte oversigt.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18-06-2019
Alle temaerne oversendes til forhandlingerne om budget 2020.