Punkt 2 Personaleredegørelse 2018
Beslutningstema
Personaleredegørelse 2018 fremlægges til efterretning.
Indstilling
Direktionen indstiller til Byrådet, at personaleredegørelsen 2018 tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Personaleredegørelsen er et personaleregnskab – et regnskab over kommunens vigtigste ressource. Økonomiudvalget traf i 2016 beslutning om, at der hvert år skal udarbejdes en personaleredegørelse og den første udgave var således redegørelsen for 2017.
Indholdet i redegørelsen giver viden om og eksempler på, hvordan der arbejdes med at sikre, at vi kan tiltrække og fastholde kompetente ledere og medarbejdere, herunder hvordan der arbejdes med kompetenceudvikling, den forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet m.v.
I redegørelsen for 2018 er der lagt vægt på at give konkrete eksempler på dette arbejde – i modsætning til redegørelsen for 2017, hvor vægten var lagt på at give en bred viden om arbejdet.
Foranlediget af de store besparelser til budget 2019 er der indarbejdet et afsnit om denne opgave.
Redegørelsen præsenterer herudover tal og fakta på en række områder.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18-06-2019
Godkendt.