Punkt 7 Ansøgning om midler til lovliggørelse og sikring af lokale i V. Skerninge Hallen
Sagsfremstilling
Vester Skerninge Hallen fremsender ansøgning om midler fra renoveringspuljen til følgende formål:
- Indkøb af ny industriopvaskemaskine samt etablering af dobbeltvask i cafeteriakøkkenet efter påbud fra Fødevarestyrelsen, i alt 62.755 kr.
- Sikring af e-sportslokale efter krav fra forsikringsselskabet, i alt 20.900 kr.
Der ansøges om i alt 83.655 kr.
Beslutning i Haludvalget den 09-05-2019
Ansøgningen om køb af industriopvaskemaskine samt etablering af dobbeltvask imødekommes. Beløbet finansieres via dispositionskontoen.
I forhold til forsikring af udstyr i e-sportslokale, skal foreningen selv stå for denne del, hvilket kan gøres gennem DGI. Ansøgning om ekstra sikring af lokale imødekommes derfor ikke.