Punkt 15 Vedtægtsændringer og Ejerpolitik 2018 - 2021
Beslutningstema
Ændringsforslag til vedtægter og Svendborg Kommunes Ejerpolitik 2018 – 2021 for de kommunalt ejede forsyningsselskaber.
Indstilling
Direktionen indstiller til Byrådet, at
- Vedtægtsændringer godkendes
- Ejerpolitik 2018 – 2021 for de kommunalt ejede forsyningsselskaber godkendes for 1 år.
Sagsfremstilling
Vedtægtsændringer:
Med afsæt i beslutning på Økonomiudvalgsmøde 22.1.2019 om, at taksterne i Svendborg Vand A/S og Svendborg Spildevand A/S skal godkendes på en generalforsamling fremsendes ændringsforslag til vedtægterne til Svendborg Vand A/S, Svendborg Spildevand A/S og Svendborg Forsyning A/S.
Ændringerne markeret med gult forventes behandlet og vedtaget på generalforsamlingen i maj.
Ejerpolitik 2018 – 2021:
Ejerpolitik 2018 – 2021 for de af Svendborg Kommune ejede forsyningsselskaber blev godkendt på Økonomiudvalgsmødet den 22. maj 2018.
Ejerpolitikken er konsekvenstilrettet jf. beslutning på Økonomiudvalgets 22.1.2019:
- Afsnit 5: Væsentlige beslutninger
- Afsnit 7: Takster
- Afsnit 9: Politikperiode
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen.
Beslutning i Økonomiudvalget den 23-04-2019
Fremsendes til byrådets behandling
Beslutning i Byrådet den 30-04-2019
Sagen udgik.
Afbud fra Pia Dam (A), Henrik Nielsen (C) og Morten S. Petersen. Som suppleanter deltog
Mikael Hansen (A), Preben Juhl Rasmussen (C) og Johan Emil Rasmussen (O).