Punkt 2 Budgetopfølgning 1. kvartal 2019 - Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2019 for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At budgetopfølgningen godkendes og indgår i den samlede opfølgning til Økonomiudvalget.
- At resultattilskud for ordinær beskæftigelse (overførselsudgiftsområdet), der opnås i forbindelse med ansatte i Integrationsgrunduddannelsen på ældreområdet tilføres Social- og Sundhedsudvalget (serviceudgifter).
Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 viser følgende økonomiske status for udvalget:
Serviceudgifter
Der forventes samlet set ingen budgetafvigelse, men der er følgende afvigelser på de enkelte politikområder:
Mio. kr. | Afvigelse |
Jobcenter og Borgerservice | -0,7 |
Statsfinansierede puljer og projekter | -0,3 |
Integrationsråd | -0,2 |
Løntilskudsjob | -0,5 |
Negativ overførselspulje | 1,7 |
Total | 0,0 |
+ er merudgift og - er mindreudgift
Udvalgets budgetopfølgning opfylder kravet om et samlet mindreforbrug, der som minimum svarer til den negative overførselspulje.
Overførselsudgifter
Der forventes samlet set mindreudgifter på 13,3 mio. kr. på overførselsudgifterne. Afvigelserne pr. politikområde er følgende:
Mio. kr. | Afvigelse |
Beskæftigelsesindsats | -0,2 |
Sociale ydelser | 5,2 |
Integration | -12,8 |
Forsikrede ledige | -3,4 |
Førtidspension | 0,2 |
Boligsikring, boligydelse og personlige tillæg | -2,3 |
Total | -13,3 |
+ er merudgift og - er mindreudgift
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der henvises til vedlagte rapport.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 29-04-2019
Indstillingen blev godkendt.
Karl Magnus Bidstrup (Å) var forsinket og deltog ikke i behandlingen af punktet.