Punkt 6 Mål og Indsatsplan 2021 - status december 2021
Beslutningstema
Orientering om opfølgning på mål og indsatser i 2021
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen skal hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål som Beskæftigelsesministeren udmelder vedtage en Beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Planen skal tage udgangspunkt i resultater og effekter af det foregående års indsatser.
For at have det rette grundlag for at tilrettelægge en effektiv beskæftigelsesindsats, er der i Svendborg tradition for at udarbejde en mål og indsatsplan, som et supplement til den årlige Beskæftigelsesplan.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fik kvartalsvis forelagt en opfølgende status på denne plan.
Vedlagt er Mål og indsatsplan 2021 – december 2021, der er opdateret med de nyeste tilgængelige tal. Denne status er den sidste opfølgning, der bliver lavet i forhold til Beskæftigelsesplanen for 2021.
Administrationen vil i løbet af 1. kvartal fremlægge forslag til Mål og Indsatsplan 2022, der kan supplere Beskæftigelsesplanen for 2022.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Lovgrundlag
Lov om organisering og understøttelse af Beskæftigelsesindsatsen mv.
Sagen afgøres i
Borger og Arbejdsmarkedsudvalget
Beslutning i Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget den 13-01-2022
Orienteringen blev taget til efterretning.
Der var afbud fra Maria Haladyn (A). Som suppleant deltog Mikael Hansen (A).
Stine Sølvberg Thomsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af punktet.