Punkt 3 Introduktion til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Overordnet orientering om udvalgets sagsområde indenfor dagtilbud, skoler og uddannelse samt og familie-, børn- og ungeområdet.
Indstilling
Direktionen indstiller
- At udvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
På udvalgsmødet gives en overordnet orientering om Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets sagsområde.
Jf. styrelsesvedtægten for Svendborg Kommune dækker udvalgets område dagtilbud (dagpleje, vuggestue, børnehave mm), skoler og uddannelse (folkeskoler, SFO, klub, uddannelsesvejledning og samarbejde med ungdomsuddannelser) samt familie, børn og unge (social myndighedssagsbehandling, indsatser under serviceloven, særlige undervisningstilbud).
Som hovedregel dækker udvalgets ansvarsområde børn og unge op til 18 år. På enkelte områder går aldersgrænsen dog længere op.
På mødet vil der blive givet en overordnet introduktion til fagområderne og det tilknyttede budget.
Udvalget er desuden indbudt til tre møder uden for udvalgsmøderne med en uddybende introduktioner til hvert af de tre fagområder, hvor der desuden vil være mulighed for uddybende spørgsmål og afklarende dialog om de enkelte områder.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse
Dagtilbudsloven
Folkeskoleloven
Lov om social service
mfl.
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 12-01-2022
Taget til efterretning.
Afbud fra Maria Haladyn (A), hvorfor Flemming Madsen (A) deltog som suppleant.