Punkt 14 Afkortning af understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse
Beslutningstema
Godkendelse om at afkorte den understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse for 7. årgang.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At skolerne på 7. årgang må afkorte den understøttende undervisning med 1,5 klokketimer ugentlig for at gøre plads til konfirmationsforberedelse.
Sagsfremstilling
Af fremsatte lovforslag om justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole fremgår, at det nu gøres permanent muligt at afkorte den understøttende undervisning med yderligere 1,5 klokketimer ugentligt på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelse typisk foregår dvs. i 7. klasse for at gøre plads til konfirmationsforberedelse.
Elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse, skal tilbydes et alternativt tilbud.
De lovgivningsmæssige rammer for konverteringen af understøttende undervisning til andre indsatser skal medvirke til at realisere arbejdet med at styrke elevernes trivsel og skabe bedre forudsætninger for at indfri ambitionerne med en varieret skoledag med åben skole, bevægelse samt lektiehjælp og faglig fordybelse.
Lovforslaget forventes fremsat i april 2019.
Lovgrundlag
Folkeskoleloven.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 03-04-2019
Godkendt.