Punkt 13 Skolernes ferieplaner for 2021/22 og 2022/23
Beslutningstema
Godkendelse af skolernes ferieplaner for skoleårene 2021/22 og 2022/23.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne- og Ungeudvalget indstiller skolernes ferieplaner for skoleårene 2021/22 og 2022/23 til godkendelse
- At ferieplanerne oversendes til behandling i økonomiudvalget og beslutning i Byrådet.
Sagsfremstilling
Ifølge folkeskolelovens § 14a fremgår det, at
- Skoleåret begynder den 1. august
- Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni
- Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse
Det er ikke muligt at delegere beslutningen om elevernes skolestart til et kommunalt udvalg, den kommunale forvaltning eller skolelederne.
Der kan ikke placeres skoledage i juli måned.
Ferieplanen har været til udtalelse i skolebestyrelserne og elevforum.
Der er kun kommet bemærkninger fra Skolebestyrelsen på Tved Skole til ferieplanerne.
De ønsker, at skoleåret starter midt i ugen i stedet for en mandag, og at eleverne går på juleferie den 23. december i stedet for den 22. december.
Administrationen anbefaler at fastholde den ferieplan, der har været sendt til udtalelse i skolebestyrelserne.
Der vedlægges ferieplan for skoleårene 2021/22 og 2022/23.
Lovgrundlag
Folkeskoleloven.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 03-04-2019
Indstilles.