Punkt 12 Beretning om magtanvendelse 2018 på sociale tilbud
Beslutningstema
Beretning om magtanvendelse 2018.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At beretningen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
I henhold til bekendtgørelse nr. 1231 af 13. november 2017 er kommunerne forpligtet til én gang årligt at udarbejde en beretning om brug af magt i forhold til borgere, der bor på sociale tilbud i eller uden for kommunen. Svendborg Kommunes årsberetning omfatter desuden brug af magt i forhold til borgere, som Langeland Kommune og Ærø Kommune er handlekommune for, jf. det forpligtende samarbejde.
Svendborg Kommunes årsberetning for 2018 er nu udarbejdet, og er bilagt nærværende sagsfremstilling.
På de botilbud, hvor der er foretaget uberettiget magtanvendelse, har der været dialog med stedets ledelse.
Beretningen har været sendt til høring i Handicaprådet.
Høringssvar fra Handicaprådet er vedlagt som bilag.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 02-04-2019
Taget til efterretning.