Punkt 5 Renoveringspulje for klubhuse 2021
Beslutningstema
Behandling af ansøgninger til renoveringspuljen for klubhuse – 2. runde
Indstilling
Underudvalgets indstilling til fordeling af puljemidler fremgår af vedlagte oversigt over ansøgninger.
Det indstilles
- At der bevilges i alt 261.078 kr. fra renoveringspuljen, fordelt på 8 foreninger som nedenfor anført.
- At det i 2022 vil være muligt at søge ekstraordinære tilskud til visse bygninger udover selve klubhuset - kategoriseret som 1,2,4,6 og 8 jf. nedenstående tabel
Sagsfremstilling
Der er indkommet i alt 10 ansøgninger til renoveringspuljen for foreningsejede klubhuse. Det fremgår af oversigtsskema (bilag), hvilke foreninger der har søgt, renoveringens art, det ansøgte beløb samt tilskudsbeløbet, som indstilles af underudvalget.
Helt ekstraordinært har det i denne ansøgningsrunde været muligt at søge tilskud til visse bygninger udover selve klubhuset.
På udvalgets møde den 2. september 2021 besluttede udvalget, hvilke kategorier af bygninger som der i nuværende runde kunne søges ekstraordinært tilskud til.
Det drejer sig om følgende kategorier:
1 | Ekstra hytte |
2 | Maskinhus |
4 | Bygning til opbevaring af træningsredskaber/-udstyr |
6 | Pavillon til lynafledning, bålhytte m.v. |
8 | Kombineret maskinhal, opbevaring af træningsudstyr samt materialer til andre aktiviteter |
Derimod kunne ansøgninger inden for følgende kategorier ikke godkendes af udvalget:
3 | Toiletbygning |
5 | Overdækket træningsfacilitet |
7 | Pavillon til officials m.fl. |
Underudvalget indstiller dermed følgende foreninger til tilskud:
Forening | Renoveringens art | Ansøgt beløb kr. | Indstillet beløb kr. | Kategori /Bemærkn |
KFUM spejderne Svendborg | Udskiftn varme- og varmtvandsforsyning | 42.820 | 42.820 | 1 - ekstra hytte |
Svendbog Sunds Sejlklub | Renovering dommertårn | 8.640 | 0 | 7 - pavillon officials m.fl. |
Svendborg Roklub | Ny terrasse Skarøhytten | 61.520 | 61.520 | 1 - ekstra hytte |
Thurø Sejlklub | Udskiftn armaturer toiletter og baderum | 15.430 | 15.430 | Indendørs energirenovering |
Lunde SG&I | Udskiftn beklædning på skur | 8.645 | 8.645 | Udvendig renovering klubhus |
Svendborg Golfklub | Udskiftn tagrender klubhus | 31.900 | 31.900 | Udvendig renovering klubhus |
Hesselager forenede Sportsklubber | Udskiftn tag på garagebygning | 74.446 | 74.446 | 8 - bygning til maskiner og diverse opbevaring |
Svendborg Golfklub | Udskiftn gulv i lynskur | 11.840 | 11.840 | 6 – pavillon til lynafledning, bålhytte mm |
Svendborg Rideklub | Istandsættelse/nye hestebokse | 760.000 | 0 | Ikke støtteberettiget iht. godkendte kategorier |
Stenstrup IF | Udskiftn af facadedør og vindue | 14.477 | 14.477 | Udvendig renovering klubhus |
Sum: |
| 1.029.718 | 261.078 |
|
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der er 703.874 kr. til disposition i renoveringspuljen for klubhuse. Der er ikke en særlig pulje til energispareprojekter i år.
Hvis tilskud bevilges som indstillet, vil der være 442.796 kr. til rest i renoveringspuljen, som vil søges overført til eventuel fordeling i 2022.
Sagen afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-10-2021
Indstillingen blev godkendt.
Erik Jakobsen og Anne Katrine Olsen(A) var fraværende.