Punkt 8 Handicaprådets sammensætning
Beslutningstema
Handicaprådets sammensætning.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Social- og Sundhedsudvalget på baggrund af Handicaprådets høringssvar tilslutter sig udvalgsformandens forslag om at udvide Handicaprådet med 2 pladser, hvoraf den ene plads udpeges af Byrådet efter indstilling fra Bedre Psykiatri, og den anden plads udpeges af Byrådet blandt administrationens ansatte efter indstilling fra administrationen,
- og oversender sagen til godkendelse i Byrådet.
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden ønsker at styrke pårørendeperspektivet i Handicaprådet ved at øget antallet af medlemmer således, at pårørenderepræsentationen fremmes ved at tildele Bedre Psykiatri – Landsforeningen af pårørende en plads udover de 5 pladser, hvis medlemmer udpeges af Danske Handicaporganisationer.
Jf. Bekendtgørelse om råd på det sociale område (BEK nr. 1200 af 7. juni 2021) § 2 skal ”Handicaprådet sammensættes således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal medlemmer som medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen.”
Ved at tildele Bedre Psykiatri en plads vil det kommende Handicapråd bestå af 12 medlemmer med følgende sammensætning:
- 2 medlemmer udpeges af blandt kommunalbestyrelsens medlemmer
- 4 medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen blandt administrationens ansatte
- 5 medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer
- 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Bedre Psykiatri
Ovennævnte Bekendtgørelses § 1, stk. 5. giver denne mulighed:
”Kommunalbestyrelsen beslutter, om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for Danske Handicaporganisationer skal være repræsenteret i handicaprådet blandt de 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen. Antallet af medlemmer, som repræsenterer lokale handicaporganisationer eller grupperinger, kan ikke overstige antallet af medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.”
Bedre Psykiatri – Landsforeningen af pårørende
Bedre Psykiatri blev stiftet i 1992 og er i dag den største medlemsforening inden for psykiatrien. Foreningen har mere end 13.000 medlemmer og støtter og over 60 lokalafdelinger, herunder Bedre Psykiatri Sydfyn.
Bedre Psykiatri arbejder for bedre vilkår for pårørende til psykisk syge og for at hjælpe pårørende til en lettere hverdag og taler pårørendes sag over for politikere og fagfolk i psykiatrien. Bedre Psykiatri støtter og rådgiver pårørende – både nationalt i rådgivningen og lokalt gennem lokalafdelinger.
Proces
Såfremt Social- og Sundhedsudvalget tiltræder udvalgsformandens forslag foreslår administrationen, at forslaget om ændret sammensætning af Handicaprådet sendes i høring i Handicaprådet og genbehandles på udvalgets møde den 28. september 2021 og herefter oversendes til behandling i Byrådet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Jf. Bekendtgørelsens § 30, stk. 3 yder kommunalbestyrelsen diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til handicaporganisationernes medlemmer af handicaprådet. Ved at øge med endnu et medlem øges udgifterne hertil, der kan håndteres indenfor den eksisterende ramme.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om råd på det sociale område.
Sagen afgøres i
Byrådet.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-09-2021
Udvalget tilslutter sig forslaget og sender det til høring i Handicaprådet og godkendelse i Byrådet.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 28-09-2021
Godkendt. Oversendes til Byrådet.
Beslutning i Byrådet den 12-10-2021
Godkendt.
Afbud fra Stina Sølvberg Thomsen (Ø). Som suppleant deltog Stine Lundgaard (Ø).