Skovmøllevej 35, 5881 Skårup - Tilladelse til etablering af Nyt Skovmølleværk

Svendborg Kommune har meddelt tilladelse til, at etablere et nyt vandværk (Nyt Skovmølleværk) til erstatning for det eksisterende vandværk (Skovmølleværket). Vandværket etableres på samme matrikel som det gamle vandværk - matr.nr.: 9e, Skårup, Skårup By, og har til formål at levere vand til almen vandforsyning indenfor Svendborg Vand A/S' forsyningsområde. I en overgangsfase skal det gamle vandværk anvendes til efterbehandling af vandet fra det nye vandværk. Tilladelsen skal tages i brug senest den 1. juni 2025.  

Tilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til og med den 5. juni 2024, jf. klagevejledning i tilladelsen.

Der er samtidig med afgørelsen meddelt afgørelse om ikke VVM-pligt i forbindelse med projektet. Afgørelsen er vedlagt denne afgørelse som bilag.