Illustration trafiksikkerhed
Illustration trafiksikkerhed

Trafiksikkerhed

Trafiksikkerhed er et meget bredt område, og mange løsninger kan forbedre trafiksikkerheden og trygheden i trafikken. Her kan du læse, hvilke løsninger som vi typisk vælger.

2-1 veje (2 minus 1 veje)

En "2 minus 1" vej kan skabe sikre rammer for cyklister og gående. Netop sikkerheden øges markant ved etablering af "2 minus 1 veje", og vejtypen forbedrer ikke kun trygheden for cyklister - den kan også reducere antallet af ulykker, der især er forårsaget af for høj hastighed.

Den specielle afmærkning af vejen gør, at man som bilist bliver udfordret på ”vanetænkningen”, og bilister tvinges til at være fuldt opmærksomme og koncentrerede under kørslen.

Øget tryghed for cyklister er betinget af, at bilisterne placerer sig korrekt på vejen og kører efter de nye forhold.

Hastigheden på vejen må højst være 60 km/t, allerhelst 50 km/t. Hvis hastigheden ønskes lavere endnu, skal der laves fartdæmpere, enten som bump eller indsnævringer med ca. 250 meters mellemrum.

Hvor kan det etableres?

Vejens bredde skal være mindst 5,5 meter. Vejen må ikke være for snoet, da der skal være mødesigt for at sikre at trafikanter kan nå at vige for modkørende. Den daglige trafik må helst ikke overstige 3.000 biler.

 

Fartdæmpere

Fartdæmpere skal sikre, at bilisterne ikke kører for hurtigt på en strækning eller i et område og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Fartdæmpere på veje i byområder kan være bump, forsætninger eller indsnævringer. Fartdæmperne kan suppleres med en hastighedsnedsættelse på 40 eller 30 km/t.

Nationale undersøgelser viser, at farten nedsættes med 24 % ved etablering af bump i boliggader, mens personskadeulykkerne reduceres med 40 %.

Ved trafiksanering med anvendelse af forskellige typer af fartdæmpere nedsættes personskaderne med 25-29 %.

Hvor kan det etableres?

Etablering af fartdæmpere gennemføres mest på byers lokalveje, men der kan også være besparelser i uheld ved at lave fartdæmpning af trafikveje i byområder.

Fartdæmpere kan gennemføres punktvis eller som trafiksanering over en længere strækning eller område.

Valg af type af fartdæmper, antallet og udformningen afhænger af de fysiske forhold på stedet og omgivelserne.

 

Cykelstier/fællesstier/delte stier

Anlæg af enkeltrettede eller dobbeltrettede cykelstier langs veje giver en trafiksikkerhedsmæssig gevinst, idet risikoen for ulykker med cykler og knallerter falder markant, ligeså for fodgængere, da stierne i praksis fungerer som fællesstier.

Dog kan den sikkerhedsmæssige effekt sættes over styr i kryds, hvor cyklister blandes med den øvrige trafik.

Hvor kan de etableres?

Fællesstier i åbent land kan etableres langs den oprindelige vej med inddragelse af noget af kørebanen, eller som stier, der løber ud på åben mark.

Fællesstier i byer kan etableres, hvor vejene er brede.

 

Fartvisere

”Din fart”-tavler har til formål at få trafikanter til at sætte farten ned. Lavere fart betyder færre og mindre alvorlige ulykker.

Fartvisere kan anvendes, hvor der køres for stærkt, eller hvor høj fart har været medvirkende faktor ved indtrufne ulykker.

Flere undersøgelser viser, at fartvisere medfører en nedsættelse af farten, og at reduktionen er blivende. I gennemsnit falder farten med ca. 5 km/t.

Lavere fart giver færre ulykker. Undersøgelser viser at faldet i personskadeulykker falder med 15-25 %.

Hvor kan de sættes op?

De sættes primært op på de større veje i byerne, ved byporte og ved overgangen fra land til by, hvor det er nødvendigt at sænke farten til det, man må køre i byen.

De kan også sættes op på særligt udsatte steder fx ved skarpe kurver, jernbaneoverskæringer, farlige kryds, vejarbejde etc. , hvor der er skiltet med lokal hastighedsbegrænsning, hvis det er trafiksikkerhedsmæssigt begrundet.

 

Variable hastighedstavler

Variable hastighedstavler er elektroniske, lysende tavler, som gør det muligt at variere hastighedsgrænsen over tid. De er mere iøjnefaldende end almindelige hastighedstavler.

Når tavlerne ikke er i funktion, er de sorte.

Det er især omkring skoler, at de variable hastighedstavler sættes op. Det gøres af hensyn til børnenes sikkerhed, idet særligt de mindre skolebørn kan have problemer med at vurdere hastigheder og afstande. De er samtidig med til at sikre skolepatruljerne i deres arbejde.

Nationale undersøgelser viser, at gennemsnitshastigheden reduceres med 15 %, når tavlerne er i funktion.

Uheldsrisikoen falder med 25 %, når tavlerne er i funktion.

Hvor kan de sættes op?

De variable hastighedstavler kan sættes op i skolernes nærhed.

 

Skolepatruljeblink

På de større veje, hvor der er mange krydsende skolebørn, og hvor der ikke er fodgængerfelt eller signalanlæg, kan børnene  hjælpes over af en skolepatrulje. For at sikre skolepatruljen kan der opsættes skolepatruljeblink.
Skolepatruljeblink etableres normalt ikke på veje, hvor hastigheden på vejen er lav, og hvor der foruden skolebørn, færdes mange andre fodgængere og cyklister, som fx i bygader.

 

Trafiktællinger

Svendborg Kommune får hvert år en række henvendelser med ønske om forbedring af trafiksikkerheden på kommunens veje.

Det er ikke muligt, at imødekomme alle ønsker, da de økonomiske midler er begrænsede. Der må derfor foretages en prioritering, så Svendborg Kommunes borgere får mest mulig gavn af deres penge.

For at kunne vurdere trafikmængder, hastigheder og trafikkens sammensætning foretager vi normalt en række trafikmålinger hvert år på kommunens veje.

Resultatet af de seneste målinger er tilgængelige på KortInfo (Følg linket under ”Læs også”).  På kortet kan du se, hvor vi har talt.

ÅDT betyder ÅrsDøgnTrafik og er udtryk for den gennemsnitlige døgntrafik på årsbasis.

85 % hastighedsfraktil er den hastighed, som 85 % af trafikanterne holder sig under.