Hvornår skal man uderrette?

Socialministeriets vejledning af 7/1 2014 om særlig støtte til børn og unge punkt 72 til 79 her fremgår det:

--
at underretningspligten foreligger, når barnet eller den unge antages at have behov for særlig støtte efter servicelovens regler, d.v.s. i de tilfælde, hvor normalsystemets redskaber ikke længere er tilstrækkelige.
--


Underretningspligten indtræder uanset, hvad der er årsagen til, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte. Underretningspligten er ikke betinget af, at der er tale om omsorgssvigt, overgreb eller lignende situationer.

Det er tilstrækkeligt, at barnet eller den unge eller de vordende forælder har vanskeligheder, som den pågældende fagperson ikke selv kan gøre noget ved.

Den, der underretter , skal ikke foretage en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunne opnå særlig støtte. Denne vurdering foretages af kommunalbestyrelsen (sagsbehandler / Familieafdeling).

I situationer, hvor man som fagperson får mistanke om, at et barn er udsat for vold, seksuelt misbrug eller anden alvorlig omsorgssvigt bør der altid straks ske en underretning til kommunens sociale myndigheder - og uden at forældrene først orienteres.

Underretningspligten er en personlig pligt, hvor enhver således er ansvarlig for at reagere og handle på sin egen bekymring.

Underretningspligten indtræder kun, hvis det ikke er muligt selv at afhjælpe problemerne i tide gennem dialog med forældrene og barnet eller den unge.

Inden du underretter skal du altid i samråd med din leder drøfte, hvor barnets vanskeligheder er i forhold til bekymringsbarometret.