Den gode dialogbaserede underretning

Den gode dialogbaserede underretning

Dialogbaserede underretninger:

Som et alternativ til den gode skriftlige underretning, hvor du sender en skriftlig underretning til Familieafdelingen kan du i nogle tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt i stedet foretage en ”dialogbaseret underretning”.

 

Hvad er en dialogbaseret underretning:
 

En dialogbaseret underretning er en trekantsamtale med familien, underretter og visitator i Familieafdelingen, hvor bekymringen for barnet eller den unge formidles og hvorder laves aftale om fremsendelse af skriftlig underretning og aftale om det fremtidige samarbejde mellem familien, underretter og Familieafdelingen.Ofte deltager psykolog fra PPR også i samtalen.

Forinden den dialogbaserede trekantsamtale afholdes, har underretter haft samtale og dialog med familien, hvor bekymringen for barnet eller den unge er blevet formidlet til familien og der er blevet lavet aftale om, at Familieafdelingens herefter inviteres med til næste samtale (trekantsamtalen).


Her er gode råd til underretters samtale med familien:

  • Beskriv din bekymring for barnet eller den unge med konkrete eksempler fra dagligdagen vedr. barnets eller den unges følelsesmæssige situation, adfærd m.v. – kom ikke med løsninger og vurderinger, men kun konkrete iagttagelser og oplevelser – gerne daterede.
  • Giv tid og rum for forældrenes reaktioner – husk vigtigheden af en anerkendende dialog
  • Husk også at beskrive ressourcer hos barnet og anerkende forældrene for det, som de gør godt.
  • Forsøg om der kan opnås fælles forståelse med forældrene om, at der er behov for, at Familieafdelingen involveres fordi barnet eller familien har behov for mere / anden støtte end du er i stand til at give
  • Lav en fælles laves aftale om, at visitator i Familieafdelingen kontaktes med henblik på fælles møde med forældrene og underretteren.
  • Vær gerne 2 til samtalen – dig og en kollega eller dig og din leder.
  • Opdel rollerne i mellem jer, så den ene via konkrete eksempler beskriver bekymringen for barnet og den anden rummer forældrenes evt. vrede, frustration og sorg.
  • Måske vil der være behov for mere end 1 samtale, så forældrene får mulighed for at overveje situationen nærmere – aftal nyt mødetidspunkt inden I skilles.


Her er gode råd til det fælles trekantmøde mellem familien, dig og visitator fra Familieafdelingen:

Underretteren beskriver igen samme bekymring for barnet eller den unge, som der blev beskrevet på det tidligere møde med familien.

  • Der er tale om en gentagelse af beskrivelserne fra det tidligere møde med familien, hvor visitator fra Familieafdelingen ikke deltog.
  • Vær opmærksom på, at det for familien kan være svært igen at høre om bekymringerne for barnet eller den unge.
  • Giv forældrene mulighed for at beskrive, hvordan de oplever situationen.
  • Visitatoren fra Familieafdelingen vurderer, hvorvidt den beskrevne bekymring / underretning giver anledning til, at Familieafdelingen skal ind i sagen, d.v.s om barnets og familiens situation giver anledning til at antage, at der er grundlag for sociale støtteforanstaltninger efter serviceloven.
  • Hvis visitatoren fra Familieafdelingen vurderer dette, orienteres forældre og underretteren om, hvad der kommer til at ske, bla. i forhold til evt. foretagelse af børnefaglig undersøgelse.
  • Sagsbehandler anmoder underretteren om en skriftlig underrening med beskrivelse af bekymringen og underretterens oplevelse af barnets situation – hermed får Familieafdelingen samme skriftlige beskrivelse som i en ”traditionel” underretning.
  • Der laves aftale om samarbejde og gensidig orientering i en evt. afklaringsfase og det aftales,
  • hvordan hver part bedst bidrager til at støtte op om barnet og familien i denne fase.
  • Lav en fælles aftale om, hvad der nu kommer til at ske – og hvem gør hvad og hvem er ansvarlig for hvad
  • Lad evt. barnet eller den unge medvirke i samtalen eller i en del af samtalen
  • Ellers aftales det, hvordan der fælles orienteres til barnet eller den unge om, hvad der kommer til at ske. Det vil give barnet eller den unge ro at vide hvad der sker og at opleve, at de voksne fælles orienterer.
  • Hvis visitatoren fra Familieafdelingen ikke vurderer, at de beskrevne vanskeligheder for barnet er af en tyngde, som udløser egentlige sociale støtteforanstaltninger efter serviceloven kan sagsbehandleren rådgive og informere om evt. åbne rådgivningstilbud f.eks. i RFC, Ungdomsrådgivningen, frivillige organisationer m. v.

OBS: Dialogbaserede underretninger må aldrig benyttes ved viden eller mistanke om vold eller overgreb mod barnet eller den unge fra forældre eller andre, der har en forældrerolle over for barnet eller den unge.

Dialogbaserede underretninger bliver screenet og registreret i Familieafdelingen på samme måde som traditionelle skriftlige underretninger